Andrew Rogala
Bliv Crew hos GoBoat Odense
Hos GoBoat er vi ved at finde det helt rigtige hold til sæson 2024 i Odense. Når du arbejder hos GoBoat, er du en del af vores familie, hvor sammenhold og det sociale er en vigtig del af arbejdet. Vi går op i, at alle skal have det godt, så vi sammen kan give vores gæster den bedste oplevelse i vores bæredygtige både.
Hvem er GoBoat
GoBoat blev bragt til live i 2014 i København med et ønske om at gøre vandet tilgængeligt for alle, der har lyst til at stikke til søs. Vi arbejder for at give unikke oplevelser og uforglemmelige minder på vandet til så mange som muligt.
Hos GoBoat har vi respekt for vores omgivelser, og derfor behandler vi vandet med omtanke. Som daglige brugere af havnen har vi et ansvar for at være med til at holde den ren. Den grundlæggende tanke bag GoBoat er derfor også bæredygtig, hvilket går igen i alt fra vores miljøvenlige elmotorer på bådene, solcellerne, der er med til at oplade dem og vores bæredygtige træ, som bådenes borde er bygget i.
Vi har lige nu baser lokaliseret over hele verden, herunder i København, Aarhus, London og Melbourne. Vi vækster flere steder i verden med nye placeringer, mens vi samtidig er ved at indføre nye koncepter. Vi har derfor hele tiden brug for nye ildsjæle, der vil være med til at sprede GoBoats maritime vibrationer.
Hvem vi søger
Hos GoBoat er vi på udkig efter energiske unge personligheder, der vil være med til at sprede de maritime vibrationer. Vi har brug for udadvendte unge mennesker, der udstråler charme og god karma så det batter. Vores crew er de første, som vores gæster møder, når de skal ud at sejle. Derfor er det vigtigt, at det er et imødekommende og smilende crew, der står klar til at sende gæster på vandet. Så hvis du, ligesom os, elsker at være på vandet og bliver glad af at være udenfor, så er jobbet som crew hos GoBoat måske noget for dig.
Det vigtigste er at du har en masse gåpåmod og er klar til at give den gas på en arbejdsplads, hvor du er udenfor 90% af tiden (hvilket er rigtig lækkert, når solen står højt på himlen og brager). Vi sender mange gæster på vandet om året, så det er helt essentielt, at du er god til mennesker og ikke bleg for en lille small talk.
Måske har du sabbatår eller også mangler du bare et studie- eller deltidsjob - uanset hvad har vi brug for din hjælp.
Specifikke kvalifikationer og kompetencer
- Du er mødestabil
- Du er socialt anlagt og kan snakke med alle mennesker
- Du kan begå dig på engelsk, da vi har en del internationale gæster
- Du er med på at vi løfter i flok og vægter et stærkt fællesskab højt
- Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har kendskab til både og det maritime miljø
- Du skal være serviceminded og altid sørge for at give vores gæster den bedste oplevelse
- Det lyder som en kliché, men det er vigtigt at kunne holde hovedet koldt i pressede situationer. På sommerdage kan der nemlig være fart på, og der skal løbes hurtigt uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen
- Du tager ansvar og sørger for at få klaret dine opgaver, så dine kollegaer ikke står tilbage med læsset
Dine arbejdsopgaver
- Tage imod gæster og checke dem ind via vores bookingsystem ved ankomst
- Sælge varer fra vores bar, Provianten
- Sørge for at forklare vores regler om god opførsel og adfærd på vandet
- Anvise ruter og give gode tips til den bedste oplevelse for gæsterne
- Rengøring af både efter brug
- Sørge for at check-in område, bar og bådebro er ren og præsentabel
- Varetage baren og dennes udeserveringsområde
- Hjælpe til med at afvikle forskellige events og arrangementer
- Håndtere gæster i alle situationer – gode som dårlige
Det praktiske
- Vi forventer at du kan arbejde både aftner, weekender og ferier - altså på tidspunkter, hvor andre har fri. Til gengæld garanterer vi en arbejdsplads med god energi, sociale arrangementer og muligheden for at udvikle nye venskaber. Du får også mulighed for at sejle gratis på udvalgte tidspunkter
- Vi søger crew til deltidsstillinger, dog skal du kunne arbejde minimum 10 dage pr. måned, hvoraf størstedelen vil være aften og weekender
- Stillingen er sæsonbaseret. Vores sæson løber fra den 26. april 2024 til og med 22. september 2024 – timeantal vil variere alt efter om det er lav- eller højsæson
- Arbejdsstedet er på vores base på Tysklandkaj 3
- Du skal være minimum 18 år
- Du skal kunne starte hurtigst muligt
- Du må ikke have ferieplaner der varer mere end 5 sammenhængende dage i industriferien
- Jobbet er timelønnet
Din arbejdsplads bliver på Tysklandkaj 3, hvor vores base ligger. Her får du ca. 5-6 andre energiske kollegaer, der ligesom dig selv, brænder for at give vores gæster den bedste oplevelse på vandet. Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning afsted.
Ansøgningsfristen er 26. april. Vi glæder os til at høre fra dig!