Bliv kaptajn for GoBoat Cruise

Drømmer du om at stå bag roret og være kaptajn i en af verdens allerbedste og smukkeste havne? Så er dette din chance! Vi søger passionerede og udadvendte personer i stillingen som kaptajner ombord på vores nye koncept, GoBoat Cruise. Som kaptajn vil du ikke blot styre bådene, men også være med til at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster.

Om GoBoat Cruise

Siden 2014 har GoBoat skabt oplevelser på vandet i København, og sidenhen ekspanderet til 7 forskellige lande med 20 lokationer fordelt i Danmark, UK, USA, Australien, Tyskland og Sverige.

Flere og flere glade gæster sejler med GoBoat verden over og samtidig mærker vi også hvordan efterspørgslen efter sejlture med en kaptajn steget. Vi har derfor valgt at gøre noget ved interessen og fra i år, vil det blive muligt at blive sejlet rundt i Københavns Havn af en privat kaptajn i luksuriøse elbåde fra vores søsterselskab Rand Boats..

GoBoat Cruise er et nyt koncept under GoBoat-brandet, og du vil derfor være med til at søsætte og præge oplevelsen i 2024.

Hvem vi søger

Vi søger først og fremmest personer, der er udadvendte, empatiske, snaksalige og som føler sig godt tilpas på vandet. Som kaptajn på GoBoat Cruise skal du nemlig kunne jonglere forskellige opgaver på én gang, men altid have høj service som førsteprioritet.

Kvalifikationer og kompetencer

  • Du skal være fyldt 18 år.
  • Du har solid erfaring som sejler.
  • Gode navigations- og kommunikationsevner er afgørende for at lede vores gæster sikkert gennem turen på vandet.
  • Du skal være udadvendt og ikke bleg for at snakke med gæster om byens seværdigheder, sejlturen, bådene og andre emner, der måtte dukke op.
  • Tekniske færdigheder vil være et stort plus, da det hjælper med at løse eventuelle udfordringer ombord.
  • Evnen til at træffe hurtige beslutninger og håndtere nødsituationer med ro, så den gode oplevelse altid sikres.
  • Lyst til at arbejde selvstændigt ombord “egen” båd.
  • Forståelse for vedligeholdelse af både og udstyr.
  • Du er en holdspiller og kan kommunikere effektivt med forskellige interessenter.
  • Mulighed for at arbejde alle ugens dage, samt aften- og weekender.
  • Du taler flydende dansk og engelsk. Andre sprog er et plus.

Dine arbejdsopgaver

  • Tage imod gæster og sørge for at de føler sig godt tilpas både før og under sejladsen. Som kaptajn er du vært for gæsterne og det er dit ansvar at sørge for, at de får en mindeværdig oplevelse i København.
  • Skabe magiske øjeblikke gennem sikker sejlads og navigation gennem havnen.
  • Planlægge og udføre spændende sejladser efter forskellige ruter.
  • Overholde alle sikkerhedsstandarder og lovgivning samt sikre en tryg og sikker havn for både vores gæster og andre brugere af havnen.
  • Sikre den bedst mulige oplevelse for gæsterne ved at være imødekommende, opmærksom og venlig.Give gæsterne en dybere forståelse af havnen og København ved at dele viden om seværdigheder, historie og kultur langs ruten.
  • Vedligeholde båden og udstyret, så det fremstår i top stand.

Vi tilbyder

  • Bliv en del af et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor hver dag er fyldt med nye eventyr.
  • Et arbejde med moderne og luksuriøse både, der vækker begejstring hos vores gæster og forbipasserende.
  • Attraktive personalegoder, en inkluderende social kultur og fede kollegere.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem vores træningsprogrammer og udfordrende opgaver.
  • Fuld- eller deltidsarbejde, samt muligheden for at vælge egne vagter.
  • Stillingerne er sæsonbetinget, hvilket betyder at ansættelsen som udgangspunkt ophører pr. 1 november.

Er du klar til at stævne ud på maritimt eventyr som kaptajn for GoBoat Cruise? Så send din ansøgning (max 1 side) og CV (med vellignede billede) til mads@goboat.dk inden deadline den 31. maj 2024.

Vi ser frem til at byde dig velkommen ombord på holdet!