Når temperaturen dykker, kan det være en kold fornøjelse at bevæge sig uden for døren. Ikke alle er født vikinger, og vi har derfor fundet 5 gode grunde til, hvorfor man alligevel skal tage ud at sejle, selv når det er koldt.
Nedenfor har vi listet 5 gode grunde til, hvorfor du skal tage ud og sejle om vinteren.
Frygt ej kulden! Der er altid måder at holde varmen, selv når du er udenfor og på vandet. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du holder varmen bedst muligt på vandet.
Når temperaturen falder til noget nær frysepunktet, er det meget normalt, at vi mister en del af vores kropsvarme gennem hovedet. Samtidig er både vores ører og næse meget kuldefølsomme, og det kan derfor være en fordel at købe en god hue, som kan holde hovedet varmt. Det er dog ikke kun hovedet, du skal være opmærksom på. Beskyt også din hals, da meget af kropsvarmen nemt kan sive ud gennem åbningen på en jakke.
For at holde på varmen er det også vigtigt, at holde både hænder og fødder varme. For at holde varmen er det essentielt bl.a. at have et par gode vanter og nogle varme støvler på. Du kan læse endnu mere om, hvordan du bedst muligt klæder dig efter de forskellige årstider til en sejltur lige her.
På din sejlads kan du også medbringe både hynder og tæpper til at holde varmen. Hos GoBoat er der sørget for begge ting, hvis du sejler en tur i en af deres både. Tæppet er med til at sikre, at du holder varmen under hele din sejlads. Derudover kan du om vinteren tilkøbe StaySeats med ombord, som er varmesæder. Sædet har et indbygget varmelegeme, hvilket betyder, at hynden opvarmer både bagdelen og ryggen samtidig med, at den sikrer dig en komfortabel tur fra start til slut. Hynden har hele 3 forskellige varmeindstillinger, som du kan skrue op eller ned for under turen alt efter behov.
Skift det kolde postevand ud med enten te, kaffe, varm kakao, varmt saftevand eller andet, der lyster. På denne måde kan du få noget dejligt varmt ned i maven, som kan give varme i hele kroppen.
Skal du sejle med GoBoat i København ligger der flere små cafeer på Islands Brygge nær GoBoat. Skal du sejle i Odense, så ligger der små caféer og restauranter i gåafstand til GoBoats base. Skal du til gengæld sejle i Aalborg, så ligger der også et par steder tæt ved basen, hvor det er muligt at købe f.eks. kaffe, og så ligger der massere af caféer og restauranter på Hobrovej.
Du kan faktisk også købe kaffe med hos GoBoat, når du sejler i enten Odense eller København.
Det er også vigtigt at spise når det er koldt, ifølge Spejdersport. Kroppen sætter nemlig forbrændingen i gang, når det er koldt, og det er derfor ekstra vigtigt at have noget mad i maven. Det handler om at indtage flere kalorier, end du forbrænder når det er koldt, fordi så har din krop depoter at tære på. Når temperaturen falder, vil kroppen automatisk øge forbrændingen, og det får din kropstemperatur til at stige. Du skal derfor altså sørge for, at have lagt en god bund eller medbringe noget mad, hvis du skal ud på vandet.
Hvis du sejler en tur om vinteren er det begrænset, hvor mange andre trafikanter, der er i havnen. Om sommeren vrimler det med liv i langs havnen, men om vinteren er der mindre trafik, hvilket betyder, at I ofte har havnen nærmest helt for jer selv.
De rolige omgivelser gør at man kan sejle i sit eget tempo uden at have andre både lige i hælene. Sammen med familien eller vennerne kan du komme helt ned i gear og nyde hinandens selskab, mens I kobler af fra hverdagens stress og jag.
Når du slapper af restituerer din krop og dit sind, og på denne måde får du opbygget en ny og frisk energi. Hvis du glemmer at slappe af, er din krop i konstant overarbejde og til sidst vil du blive stresset. Flere sundhedsmyndigheder, som bl.a. Sundhedsguiden anbefaler at man bør slappe af i ny og næ. Når du slapper af og er i rolige omgivelser, bliver dit blodtryk sænket samtidig med at du får din puls ned. Dette sker, fordi du automatisk kommer til at trække vejret dybere og langsommere. Hvis du synes det lyder interessant, kan du altid læse mere her om, hvorfor det er vigtigt at huske og slappe af.
Når det er koldt rykker vi tættere sammen, men det er da også kun hyggeligt. Folk der bor i Danmark, er lykkeligere end borgerne i mange andre lande, men hvorfor? Dette spørgsmål kan besvares med et ord: hygge! Hygge er en del af den danske kultur. Et omfattende begreb, som er dybt integreret i de fleste danskere. Hygge handler om personlig velvære, deling af øjeblikke med sine kære og at nyde de simple glæder i livet. Når du spørger det danske folk om hvad hygge er, så er det noget, som gør dem glade, og mange mener at hygge mere er en holdning og en måde at leve på. Vi forbinder hygge med socialt samvær og en følelse, som er uhåndgribelig. Det er vigtigt for mennesket at hygge sig, da det omfatter samværet med sine kæreste. Tag din familie eller venner i hånden, og hop ombord i en GoBoat.
Det er altid vigtigt at sikkerheden er i top på vandet. De samme sikkerhedsregler gælder om sommeren som om vinteren. Hos GoBoat går man meget op i sikkerhed. Vi har derfor samlet det vigtigste, du skal vide, for at kunne begå dig som en ansvarlig kaptajn.
Sørg altid for at have redningsveste med til alle ombord på båden. Hos GoBoat får gæsterne altid redningsveste med i båden inden sejladsen.
Du skal som kaptajn på båden også altid holde ordentligt udkig og være opmærksomhed og lydhør, for at undgå sammenstød med andre både. Du skal bruge din sunde fornuft og vurdere risikoen for sammenstød – tag aldrig nogen chancer. På denne måde kan du passe på dig selv samt dine medpassagerer.
I GoBoat har man 4 no go’s, som skal overholdes af alle der sejler.
Hvordan holder jeg varmen på vandet om vinteren?
Når du er ude på vandet kan du holde varmen på flere måder.
Du kan først og fremmest medbringe varmt tøj. Du kan også låne et tæppe med i båden eller leje et StaySeat.
Med ombord på båden kan du også medbringe varme drikke.
I GoBoat har man 4 no go’s, som skal overholdes af alle der sejler med GoBoat.
Det er ikke sikkert alle har samme musiksmag som dig. Der skal være plads til alle i havnen, og det er derfor ikke tilladt at medbringe højtalere ombord.
Vi ved godt, at vandet kan være fristende, men det er ikke tilladt at bade fra vores både. Det er både for din egen og andre brugere af havnens sikkerhed.
Det er strengt forbudt at bruge havnen som toilet. Bliver du trængende undervejs, er der heldigvis tilladte toiletmuligheder på ruten. Disse er markeret på kortet i båden i både København og Aalborg.
Man behøver ikke alkohol for at have det sjovt! Man må max. indtage 2 genstande pr. mand.
Du kan her læse havnereglementet for København, Odense og Aalborg.
Kan jeg sejle, hvis det regner?
Ja, sagtens! Men husk regntøjet.