
Hvor hurtigt sejler en GoBoat? Det er et spørgsmål mange stiller inden de lejer en båd. Måske har du en forventning om at sejle hurtigt gennem havnen, men der er mange faktorer der spiller ind på hastigheden på en GoBoat.
Kender du følelsen, når forventning ikke stemmer overens med virkeligheden? Dén følelse kan du nemt sidde tilbage med, hvis du tror at en sejltur med GoBoat handler om høj fart og adrenalinsus. For det er det bestemt ikke. Hos GoBoat handler det ikke om at ræse afsted i høj fart, men tværtimod fordrer en tur på vandet i vores lydløse elbåde en rolig oplevelse i lavt tempo, så der er rig mulighed for en afslappende tid på vandet. Stress og jag skal glemmes for en stund og fordybelse og nærvær skal i centrum.

Hvor hurtigt en båd må sejle er bestemt af myndighederne og er fastsat ud fra den specifikke havns forhold. Der er derfor forskel på den tilladte hastighed alt efter om der er tale om København eller Aarhus. Hastigheden på en GoBoat og iøvrigt også alle andre både i havnen dikteres af den pågældende havns regler. Havnereglerne er lavet for at sikre at alle fartøjer får en tryg oplevelse på vandet.
I Københavns Havn er der forskellige hastighedsbegrænsninger alt efter hvor i havnen du sejler.
I Aarhus Havn er sejlområdet begrænset til lystbådhavnen og området lige ud for Pier 2 i Bassin 2.
For at sikre at reglerne for hastighed i både Københavns og Aarhus Havn til enhver tid overholdes, sejler en GoBoat kun med 3-4 knob. Hvis du ikke er helt er med på, hvor hurtigt det egentlig er, så kan du formentlig gå hurtigere end en GoBoat sejler. Du kan nok også forvente, at både kajakker og nogle på SUP kan overhale dig.
Læs mere om regler for sejlads i havnen
Læs havnereglerne for København og Aarhus.
Selvom nogle gæster synes at en GoBoat sejler for langsomt, er der altså en god grund til dette. Hos GoBoat sættes sikkerheden nemlig som første prioritet, både for egne gæster, men også for alle andre trafikanter i havnen. Hvis ikke reglerne overholdes kommer der selvfølgelig også en konsekvens, som i værste fald er bødestraf.
Overtræder du fartgrænserne, kan det koste en bøde, som udstedes af politiet.

Som de fleste er bekendte med er vi ikke selv herre over vind- og vejrforhold. Det er måske også meget logisk at en GoBoat ikke kan sejle lige så hurtigt i modvind, som i medvind.
Læs mere om bådudlejning i København
Blæser det for meget til, at det er forsvarligt at sejle, kan vi blive nødt til at aflyse turen. Læs mere om, hvad der så sker, i vores FAQ.
Søgræs kan være en irriterende faktor, som også er svær at styre. Nogle dage i løbet af året er der mere søgræs i vandet end andre. Søgræsset kan sætte sig fast i propellen og sænke farten. Dét problem er der heldigvis råd for. Spørg vores crew inden afgang, så viser de dig, hvordan du nemt fjerner søgræs fra propellen.
I tilfælde af regnvejr er der dog ingen hindring for at sejle på helt normal vis. GoBoat aflyser eller refunderer derfor heller ikke sejlture grundet regn. Hvis du ikke ønsker at sejle i regn, men gerne vil aflyse turen, gælder vores afbestillingspolitik. Vil I sidde i læ, kan I vælge den overdækkede GoBoat Pod, som sejler fra oktober til april.

I havnen er vi mange om at deles om vandet, og det er vigtigt at huske på, når du lejer en GoBoat. Det er vigtigt at tage hensyn og vise god stil overfor andre, så det bliver en behagelig oplevelse for alle.
Hos GoBoat handler det ikke om at ræse afsted i høj fart, men tværtimod fordrer en tur på vandet i vores lydløse elbåde en rolig oplevelse i lavt tempo, så der er rig mulighed for en afslappende tid på vandet. Stress og jag skal glemmes for en stund og fordybelse og nærvær skal i centrum.