Forstå Københavns Havn trafiklys og skiltning

Københavns rekreative havn har mange brugere. Kajakker, robåde, kanalrundfarter, motorbåde, stand up paddle boards, havnebusser, sejlskibe og udlejningsbåde skaber liv i havnen hver dag. Når vi er så mange brugere af havnen, skal vi passe godt på hinanden og sætte os ind i regler for ordentlig adfærd. Det er vigtigt, at forstå København Havns trafiklys og skiltning, inden du stikker til søs – uanset om du er ny på havet eller en erfaren skipper.

Hvor er det sikkert at sejle i Københavns Havn?

Farvandsafmærkninger er havnens trafiklys og vejskilte. De viser, hvor det er sikkert at sejle, hvor du skal være opmærksom og hvor du ikke må sejle. Der findes grønne, gule, røde og sorte farvandsafmærkninger. Afmærkningerne har forskellige former og dermed forskellig betydning. Herunder gør vi dig dig klogere på, hvordan du skal forstå farvandsafmærkninger, når du befinder dig på vandet i Københavns Havn. Vi starter med at forklare nogle vigtige maritime termer.

Hvad er styrbord og bagbord?

For at finde ud af, hvor sejlrenden er og dermed hvor der er dybt nok til at du kan sejle, skal du kigge efter sideafmærkninger. I Københavns Havn er der stor dybdeforskel. Langs Islands Brygge er der fx en dybde på syv meter. Derimod er der langs med havnens hovedløb samt i kanaler og sideløb generelt kun to til fire meter dybt. Derfor skal du som bruger af Københavns Havn holde øje med sideafmærkninger.

For at kunne forstå sideafmærkningerne, skal du kende forskellen på styrbord og bagbord. Bagbord er den side af skibet, der er til venstre, når man ser fremad mod skibets forende i den normale sejlretning. Styrbord er i skibets højre side, når man ser fremad mod skibets forende. Skibets bagerste del kaldes agterstavn.

Definition på sejlretningen

I Københavns Havn går sejlretningen fra Kronløbet i nord mod Slusen i syd. Kronløbet er farvandet nord for søfortet Trekroner, som forbinder Københavns Havn med Kongedybet i Øresund. Når man sejler i sejlrenden, vil sideafmærkningerne (de grønne og røde bøjer) indikere styrbords side og bagbords side i forhold til sejlretningen fra Kronløbet til Slusen. Sejler man i indgående retning (fra Kronløbet til Slusen), vil man have de grønne bøjer på styrbordsside, og sejler man for udgående, har man modsat de grønne bøjer på bagbordsside.

Sejlretningen er udelukkende en konvention, der fastlægger afmærkningen af sejlrender, og har derfor intet at gøre med i hvilken retning, du sejler i en konkret situation. Det er vedtaget og noget man egentligt bare skal vide. Dog skal du være opmærksom på, at der er steder i havnen, hvor der er ensrettet, hvilket der eksempelvis er i Frederiksholms Kanal fra Den Sorte Diamant.

Med styr- og bagbord samt sejlretningen og sejlrenden på plads, går vi til sideafmærkninger, de grønne og de røde bøjer. Du er nu et step tættere på at forstå København Havns trafiklys og skiltning.

Forstå havnens trafiklys: Grønne bøjer

De grønne sideafmærkninger markerer styrbord, når man er indgående i sejlretningen (fra nord mod syd i Københavns Havn), mens de røde markerer bagbord. Sejler man i udgående retning (fra syd til nord i Københavns Havn), vil de grønne sideafmærkninger være på bagbords side og de røde på styrbords.

Ud over at være grønne, er de også kendetegnet ved at være trekantede eller kegleformede med et grønt refleksbånd. Hvis du sejler i sejlrenden, dvs. der hvor der er dybt nok, i samme retning som sejlretningen, vil du have de grønne sideafmærkninger til styrbord. Hvis du sejler mod sejlretningen, vil du have de grønne sideafmærkninger til bagbord.

Forstå havnens trafiklys: Røde bøjer

De røde sideafmærkninger er kendetegnet ved at have en firkantet- eller cylinderform. Hvis du sejler indgående i sejlretningen, vil du have de røde bøjer om bagbord. Er du i udgående retning, vil du have de røde bøjer om styrbord.

Ser du en bøje, der både er rød og grøn, betyder det, at sejlrenden deler sig. Dette kaldes en skillepunktsafmærkning. Der findes f.eks. sådan en bøje nord for Sluseholmen, hvor sejlrenden deler sig i henholdsvis Sluseløbet og Teglværksløbet.

Sejler du med en GoBoat, skal du som sådan ikke bekymre dig om dybden i sejlrenden (på nær gule bøjer, som vi kommer til om lidt). Du kan med fordel altid holde mod styrbord og benytte siderne af løbene. Her vil du være mindst til gene for større både og skibe, som fx. Havnebussen. Hvis du skal krydse havnens løb, hvis du f.eks. kommer fra Syd og skal igennem Frederiksholms Kanal, så vær opmærksom på andre både eller skibe, så du undgår en situation, der kan ende med sammenstød.

Hvad hvis to både sejler direkte mod hinanden?

Hvis to både sejler direkte eller næsten direkte mod hinanden, skal de begge dreje til styrbord, for at undgå sammenstød. Hvis de to både sejler på skærende kurser, og der er fare for sammenstød, skal den båd, der har den anden på sin styrbord side, gå af vejen. Sejler du med en GoBoat, skal du altid vige for havnens større aktører, såsom havnebussen eller kanalrundfarten.

Kort sagt indikerer de røde og grønne sideafmærkninger, hvor sejlrenden er dyb nok til, at man kan sejle. Du skal holde de røde cylinderformede bøjer om bagbord, når du sejler i indgående retning, og de grønne kegleformede bøjer om styrbord. Sejler du i udgående retning, skal du have de grønne bøjer om bagbord og de røde om styrbord. Sejler du en mindre båd, som fx. en GoBoat, kan du med fordel altid holde mod styrbord og benytte siderne af løbene, hvor du er mindst til gene for de større både i havnen.

Forstå havnens trafiklys: Gule bøjer

Hvis du ser gule bøjer med kryds i toppen, skal du være ekstra opmærksom. Bøjerne, som kaldes specialafmærkninger, benyttes til at angive specielle genstande eller områder, som man ikke skal sejle ind over. Bøjens form følger reglerne for sideafmærkning, hvilket betyder, at du skal holde cylinderformede bøjer om bagbord, når du sejler i indgående retning, og kegleformede bøjer om styrbord.

Forhindringer ved sejlads i Københavns Havn

Der kan være mulige forhindringer undervejs, som du skal være særlig opmærksom på. Man bruger kompasafmærkninger til at markere disse. En kompasafmærkning angiver en forhindring eller en mulig fare. Derudover angiver den på hvilken side afmærkningen skal passeres. Bøjen kan være placeret enten nord, øst, syd eller vest for forhindringen og kan kendes på de to sorte kegler på toppen. Kompasafmærkningerne er placeret i kompasretninger i forhold til forhindringen, dvs. en nordbøje i nordenden, en sydbøje i sydenden af forhindringen osv. Derfor er det vigtigt, at du kender retningen mod verdenshjørnerne. Nordhavn er mod nord og Sydhavn mod syd. Et eksempel på en kompasafmærkning er ved lavvandsområdet nær Fisketorvet.

Skiltning i Københavns Havn

For at forstå København Havns trafiklys og skiltning, skal du udover at kende til de forskellige bøjers betydninger, også være opmærksom på havnens skilte. Der er få skilte i havnen, så det er nemt at huske dem. De fortæller om regler for adfærd på vandet.

Fartskilte: Hvor mange knob må man sejle i Københavns Havn?

Lystbåde må højst sejle 6 knob i hovedløbet som går fra Kronløbet i nord til Slusen i syd, og 4 knob i kanalerne. Dog kan du støde på skilte med teksten “Vis hensyn max 3 knob”, i mindre kanaler tæt på beboelse. Vi er mange brugere af havnen, og vi skal derfor tage hensyn til hinanden – også til de, der bor tæt på havnen.

Derudover kan du støde på et skilt med “Forsigtig sejlads”, som indikerer at du skal være ekstra opmærksom. I Slotsholmens Kanal ved Højbro, hvor undervandsskulpturen “Agnete og Havmanden” fra 1992, støder du f.eks. på et skilt om forsigtig sejlads. 

Sejlads forbudt-skiltning

Ud over fartskilte findes gule skilte, som markerer det militære område Marinestation Holmen, som er placeret ud fra Nyholm. Her er det forbudt at sejle. Uvedkommende skibe og andre fartøjer har brug for tilladelse fra de militære myndigheder for at sejle ind i området. Sejler man derind uden tilladelse, kan man straffes med bøde. Hvis man har lejet en båd, er det personen, der lejer båden, der skal betale bøden. Bemærk derudover, at bådudlejningsfirmaer har flere områder, hvor deres både ikke må sejle af forskellige årsager. For GoBoats vedkommende kan du se på vores kort, hvor du ikke må sejle. Kortet findes i alle både og online.

Fortøjning forbudt-skiltning

Ud over forbudte områder, er der også regler om, hvor du må fortøje. Det er forbudt at fortøje flere steder i havnen, og det indikeres med et “fortøjning forbudt” skilt. Det er blandt andet forbudt at fortøje ved bropillerne, dvs. søjlerne som holder broerne.

Badezoner i Københavns Havn

Det kan være svært at se badegæsterne i vandet, hvis man kommer sejlende i havnen. Derfor er det kun tilladt at bade i områder, hvor der er indrettet særlige badezoner, hvor der er skiltet med ”Badning tilladt”. Badezonerne er afmærket med gule markeringsbøjer forbundet med flydespær, redningsliner langs bolværket og redningsstiger. Det er derfor ikke tilladt at hoppe i vandet fra sin båd, kajak eller stand up paddle board, så længe man ikke befinder sig i en badezone.

Badezoner og havnebade

Der er seks badezoner og tre havnebade. Badezonerne ligger ved Sandkaj i Nordhavn, Halvandet på Refshaleøen, Søndre Refshalebassin, Islands Brygge, Kalvebod Bølge og Havnevigen. Havnebadene ligger ved Islands Brygge, Fisketorvet og Sluseholmen. Forskellen på havnebade og badezoner er, at havnebadene er omkranset af et fysisk anlæg, mens badezonerne er markeret med bøjer og flyderør. Dertil er der livreddere til stede ved havnebadene i dagtimerne, hvilket der ikke er ved badezonerne.

Nu er du blevet klogere på og kan forstå København Havns trafiklys og skiltning, og vi ønsker dig en rigtig god sejltur. Du kan læse mere om generelle regler i Københavns Havn her.