Aarhus Havn har siden 1800-tallet været under udvikling, men de sidste par år er det gået stærkt, og fremtidsplanerne har udsigter til at blive fyret af i raketfart. Planen er, at gøre havnen mere rekreativ, bæredygtig og bringe biodiversiteten, variationen i den levende natur, i spil.

Hvordan kom Aarhus Havn til?

Inden vi kommer til, hvor Aarhus Havn er i dag, skal vi et stykke tilbage i tiden for at forstå udgangspunktet for havnen. Aarhus Havn blev grundlagt i 1845, hvilket medførte, at mulighederne for handel dengang blev langt større. Den stigende handel med varer såsom korn, krydderier, jern m.m. førte til en større efterspørgsel efter arbejdskraft i byen, hvilket resulterede i en eksplosion i befolkningstallet i Aarhus by.

Gennem den første halvdel af 1900-tallet dominerede industrien og havnen Aarhus by, og havnen blev således udvidet flere gange. Efter de gentagne udvidelser af Aarhus Havn, er havnen i dag Danmarks største erhvervshavn.

Fra 1800-tallet og frem til i dag er der sket en betydelig ændring i Aarhus Havn. Havnen er gået fra at være en handelshavn til at blive et nyt folkeligt opholdssted for de mange og de få. I dag findes tre markante natur- og landskabstræk tæt på Aarhus midtby, som definerer det naturmæssige og rekreative ressourcer – Ådalen, Risskov og Marselisskovene. De tre nævnte områder er alle bynære landskaber, som står klart i aarhusianernes bevidsthed, som grønne og hyggelige hverdagsområder. Aarhus mangler dog et fjerde område – den blå brik i puslespillet, som havnen skal udfylde.

Fra handelshavn til rekreativ havn

Visionen for Aarhus Havns fremtid er ifølge aarhus.dk, at skabe “Aarhus Blueline Park”, som skal være et rekreativt og naturmæssigt bidrag til Aarhus. Blueline parken skal dyrke netop mødet med havet og de naturmæssige kvaliteter. Parken skal være en tilføjelse til det allerede etablerede Aarhus Havn.

Det bæredygtige Aarhus

Der skal skabes et mere bæredygtig miljø med en glidende overgang mellem byens og havnens landskab. I denne glidende overgang skal der ses et skift i rum, materialitet og klimaet. Derudover skal biodiversiteten være dominerende. Biodiversiteten har længe været udfordret i Aarhus, men med Aarhus Blueline er der mulighed for at styrke den på land og i vand. Der skal komme nye habitater, områder
der er levested for plante- og dyrearter, til. Den styrkede biodiversitet vil medbringe flere kunstige landskaber i parken. Der er hårde betingelser for kystlivet i Aarhus, og det kræver derfor robusthed – både i design og funktionalitet. Dette har resulteret i at bioblocks er blevet udviklet. Bioblocks er specialdesignede betonblokke, som skal styrke biodiversiteten og vandkvaliteten i Aarhus Blueline. De kunstige klitblokke og klitlandskaberne hjælper ikke kun på plante- og dyrelivet, men er også med til at skabe byrum, hvor der både er plads til leg og læring. Dermed er fremtiden sikret ved hjælp af bæredygtighed og biodiversitet.

Molslinjens nye lokation

I forlængelse af at gøre havnen mere rekreativ er Molslinjen blevet flyttet. Siden november 2020 har færgerne sejlet fra den nye færgeterminal på Østhavnen, og det har givet plads til nye rekreative aktiviteter i det gamle område. Her startede GoBoat i 2022 på Pier 2 og flyttede i 2025 ca. 100 meter hen til broen over til Pier 2.

Aarhus Havns nye placering

Det nye byrum kan skabe glæde blandt de, som aktivt bruger vandet til fiskeri, roning eller dykning, eller de som nyder en søndagsgåtur med en madpakke, eller de som gerne vil løbe en tur på den 2 km lange rute i byparken. Bylandskabet bærer præg af mindre rumligheder, afgrænsede kik, belagte arealer, skygge, læ og små grønne åndehuller. Hvorimod havnelandskabet er defineret ved en høj grad af praktik, store rumligheder, vind, sol og skygge samt belagte flader. Målet med Aarhus Blueline Park er at kombinere de to landskaber i en samlet og attraktiv park, som skal trække både aarhusianere, turister, naturelskere, børn og voksne til. Parken skal være et oplevelsessted der trives og udvikles i overgangen mellem by, havn og hav.

Oplevelser for alle generationer

Aarhus Blueline Park skal tilbyde aktiviteter og oplevelser for alle generationer – børn, voksne, aarhusianere og turister – og nye oplevelsesrum, man ikke finder andre steder i byen. Her bliver kanten mellem land og vand en del af oplevelsen, og overgangen fra by til havn og hav bliver til ét.

Læs mere om flere seværdigheder i Aarhus

En havn i udvikling over mange år

Havnen udvikles over flere etaper, og det er et projekt, der strækker sig over mange år. Ud over de rekreative områder omfatter planerne bl.a. en udvidelse af Yderhavnen og en mere effektiv containerterminal på Østhavnen.

FN's verdensmål og Aarhus Havn

Den nye rekreative havn i Aarhus bidrager ikke kun til et nyt byrum, biodiversitet og bæredygtighed. Den nye del af havnen støtter også op om nogle af FN's 17 verdensmål.

Læs mere om seværdigheder i Aarhus Havn

Anstændige jobs og økonomisk vækst

FN’s 8. mål er at fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle. Målet er at opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændige jobs for alle kvinder og mænd i år 2030. Dette mål er Aarhus Havn med til at støtte op om. En analyse fra Syddansk Universitet fra 2017 viste, at Aarhus Havn skaber knap 10.000 arbejdspladser og en værditilvækst på ca. 6 mia. kr. om året.

Industri, innovation og infrastruktur

Udviklingen af Aarhus Havn er også med til at støtte op om det 9. Verdensmål, som bygger på at bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. Vedvarende investeringer i både infrastrukturen og innovationen er vigtige for drivkraften for den økonomiske vækst og udvikling. Over halvdelen af verdens befolkning bor i byer og derfor bliver
massetransport og vedvarende energi vigtige. Væksten vil også være vigtig for nye industrier og informations- og kommunikationsteknologier.

Bæredygtige byer og lokalsamfund

At gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige er det 11. verdensmål. I dag bor mere end halvdelen af verdens befolkning i byområder. I år 2050 vil tallet være steget til 6,5 milliarder mennesker, det vil sige to tredjedele af jordens befolkning. Ved at sikre byerne og gøre dem bæredygtige betyder, at man ville kunne garantere adgang til sikre og billige boliger
samt opgradere beboelse i slumkvarterer. Dernæst vil bæredygtigheden indebære investeringer i offentlig transport, skabelse af grønne offentlige rum og forbedring af byplanlægning og bystyring.

I år 2021 boede der omkring 350.000 mennesker i Aarhus kommune, og der vil fremtidigt være en forventet tilvækst på 5.000 mennesker årligt til Aarhus. Dette danner grundlag for både større havneomsætning og opgaver i relation til det gode naboskab.

Ansvarligt forbrug og produktion

Det 12. verdensmål er at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. I forlængelse af økonomisk vækst og den bæredygtige udvikling kræver det, at vi hurtigst muligt må reducere vores fodaftryk på naturen. Dette kan ske ved at ændre den måde, hvorpå vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på.

I anlægget af Ydermolen i Aarhus Havn vil der blive undersøgt, hvilke muligheder der er for bæredygtig energiproduktion ved anlæggelse af en solcelleø. Ydermere vil Yderhavnen skabes ved anvendelse af jord fra byggerier, og på den måde bygger projektet på genanvendelse i videst muligt omfang.

Livet i havet

Det 14. og sidste mål som Aarhus Havn støtter op om, er at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.

Verdenshavene – deres temperatur, kemi, strøm og liv – driver de globale systemer, som gør jorden beboelig for mennesker. Det er vigtigt at håndtere disse livsvigtige ressourcer, da det kan være afgørende for mennesket og der kan samtidig være risiko i forbindelse med klimaforandringens konsekvenser.

Aarhus Byråd har iværksat arbejdet med at skabe en vision for brug af Aarhus Bugt, hvor havnen vil få en central rolle.