Photo: Abdellah Ihadian

Seværdigheder i København

By nanna

Senest opdateret 23. august 2023

Der er mange forskellige oplevelser i københavn, hvor de københavnske seværdigheder er en del af oplevelsen. Oplev eksempelvis seværdigheder i København fra vandet. København har en stolt tradition som havneby bag sig – og én af de smukkeste måder at opleve byen på er til vands. Når du stævner ud med GoBoat kommer du forbi flot arkitektur og spændende seværdigheder, der på hver deres måde er med til at fortælle Københavns historie. Vi har lavet en liste med nogle af de seværdigheder i København, som vi finder særligt nævneværdige.

Iøjenfaldende attraktion: Dansk Arkitektur Center i BLOX

Ud til havnefronten på Christians Brygge ligger det multifunktionelle hus, BLOX. Bygningen er placeret (næsten) tværs over vandet fra GoBoat på Islands Brygge, på den anden side af Langebro og Lille Langebro. BLOX kom på dagsordenen længe før åbningen i 2018, da kritikken haglede ned over bygningen med negative gloser om udseendet. Mange lokale var utilfredse med bygningen, der for mange ikke passende ind i bybilledet.

I BLOX ligger Dansk Arkitektur Center (DAC). DAC er epicenteret for arkitektur, design og bykultur. Du kan løbende opleve events, udstillinger, ture eller blot slå dig løs i shoppen, der sælger designprodukter.

Copenhagen Harbour Blox Water Architecture GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian


Den klassiske sightseeing: Nyhavn

En af de helt unikke seværdigheder i København er Nyhavn. Det er ikke muligt at sejle ind i Nyhavn med en Goboat, men du kan stadig se de farvestrålende bygninger, som udgør en del af Københavns gamle havnekvarter. Området blev udgravet mellem 1671-1673. Når solen står højt på himmelen og temperaturerne luner, er Nyhavn fyldt med lokale københavnere og turister. De mange besøgende nyder ofte et koldt glas fra kajen eller besøger en af de mange restauranter, der i særdeleshed specialiserer sig i det gamle danske køkken.

Copenhagen Harbour Canals Nyhavn Old Town Sightseeing GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian


Københavns hyggeligeste kanaler i Christianshavn

Christianshavn har gennemgået en transformation fra at være et industriområde og arbejderkvarter til at være et af byens mest hippe boligkvarterer. Bydelen har den perfekte kombination af hyggelige caféer, kanaler fyldt med mindre både, husbåde og gamle charmerende bygninger. Der er ofte et hav af mennesker, der nyder stemningen fra havnekajen, når solen kigger frem. Det emmer af liv på Christianshavn, og man forstår godt hvorfor, når man er der. Kanalen er også en af de mest populære ruter for udlejede både, som fx GoBoat. Christianshavn er bestemt værd at se i København og er en af de hyggeligste oplevelser i København.

Copenhagen Harbour Christianshavn Canals Sightseeing GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian


Turistattraktionen Christiania

Fristaden Christiania hører til bydelen Christianshavn, og har eksisteret siden 1971, da en gruppe unge besatte de tomme barakker i Bådsmandsstræde kaserne og erklærede det en fristad. Christiania er i dag et selvstyrende samfund, med knap 1000 fastboende. Stedet har gennem tiden været omdrejningspunkt for megen debat, grundet den frie holdning til hash.

Udsynet fra en GoBoat rækker kun til Christianias “baghave”, hvor du kun kan spotte få huse – og om sommeren badende christianitter. Christiania er dog en seværdighed i København, der også er et besøg værd til lands.

Copenhagen Harbour Christianshavn Christiania Canals Sightseeing GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian


Historisk seværdighed i København: Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek

Vandet spejler sig i Den sorte diamants blanke facade, bestående af 2.500 kvadratmeter sort granit. Bygningen er en tilbygning til den historiske biblioteksbygning fra 1906. Udover at fungere som et normalt bibliotek med mulighed for udlån og læsesal, finder du også en café, restaurant og museumsbutik. Indimellem afholdes der kulturelle arrangementer såsom koncerter, foredrag og udstillinger.

Copenhagen Family Boating Black Dimond Royal Library Sightseeing GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian


En af Københavns smukkeste seværdigheder: Operaen

Som en gave til byen og det danske folk forærede A. P. Møller og hans hustru Chastine Møllers Fond Operahuset, som blev opført på Holmen og indviet i 2005. Operaen er hjemsted for opera og symfonisk musik, men huser også andre kulturelle arrangementer som ballet, Zulu Comedy Galla og koncerter. Taget af den 40 meter høje bygning har tidligere fungeret som udspringsscene for Red Bull Cliff Diving World Series konkurrencen. Her har flere af verdens bedste udspringere udvist akrobatiske evner. Specielt for byens turister er Operahuset en af de mest attraktive seværdigheder i København, som årligt triltrækker stor opmærksomhed.

Copenhagen Canals Opera Sightseeing GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian


Amalienborg og Marmorkirken: Seværdigheder der er værd at se i København

Amalienborg er den kongelige families residens bestående af fire identiske palæer, der sammen omkranser den ottekantede plads med Frederik 5. i midten. Frederik 5. var grundlæggeren af Amalienborg. I vintermånederne er Amalienborg residens for H.M. Dronningen.

Bag Amalienborg tårner den ikoniske Frederiks Kirke op, som i daglig tale kaldes for Marmorkirken. Hvert år tiltrækkes turister i massevis, der drages af kirkens smukke ydre med den store ikoniske kuppel i toppen. Bygningen er ofte motiv for smukke billeder, både inde- og udefra.

Copenhagen Canals Harbour Amalienborg Marble Church Sights GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian


Oplevelser i København: Skuespilhuset – Det Kongelige Teater og Ofelia Plads

Skuespilhuset er det nyeste teaterhus hørende til det Kongelige Teater, som er landets hovedscene for skuespil. Inde i bygningen findes tre scener: Store scene, Portscenen og Lille scene. I forlængelse af bygningen ligger Ofelia plads ved Kvæsthusbroen direkte ud til vandet. Pladsen fungerer som en 275 m. lang mole, hvor det Kongelige Teater hvert år afholder en række af deres koncepter, men også andre kulturelle arrangementer som KMD, Ironman, Kulturhavn m.fl. GoBoat er selv medarrangør af ‘Klassisk på Kyssetrappen’-koncerterne. Pladsen oser af liv om sommeren, hvor folk nyder mad og drikke fra de forskellige boder placeret på området. Området er uden tvivl en af de hyggeligste seværdigheder i København.

Copenhagen Canals Harbour Skuespilhuset Royal Theater Ofelia Sights Plads GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian


Brug en dag på Kayakbar

Som en lille hyggelig perle placeret i hjertet af København mellem Børsen, Christiansborg og Nationalbanken ligger Kayakbar. Stedet emmer af liv fra de mange besøgende, der på strandstole og rustikke bænke lavet af europaller. Her serveres der både vådt og tørt til stor glæde for gæsterne. Kayakbar er også samlingspunkt for byens kajakroere, og om aftenen et spillested, hvor der afholdes alt fra koncerter til madkurser og firmaarrangementer. Hos Kayakbar er der fokus på genbrug og bæredygtighed, og ligesom hos GoBoat sørger de også for at holde havnen ren for skrald. Du kan nemlig leje en miljøkajak, hvorfra du samler affald op fra vandet på din tur.

Copenhagen Harbour Canals Kayakbar Sight GoBoat Christiansborg

Photo: Abdellah Ihadian


Christiansborg Slot – top attraktion i København

Sejler du rundt langs kanalen, der snor sig om Slotsholmen i Indre by, kan du ikke undgå at se Christiansborg Slot, hvor Folketinget holder til. Udover Folketinget huses også Regeringen, Højesteret, De Kongelige Repræsentationslokaler, Hofteatret og de Kongelige Stalde her. Det nuværende Christiansborg er fra 1928 og er det tredje af slagsen, da de foregående to har været nedbrændt i hhv. 1794 og 1884. Christiansborg slot er en attraktion i København.

Copenhagen Harbour Canals Christiansborg Castle Sightseeing GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian


Arkitektonisk oplevelse i København: Thorvaldsens

Museum på Slotsholmen

Som nabo til Christiansborg Slot er også Thorvaldsens Museum placeret på Slotsholmen. Muséet er Danmarks første offentlige og er et kunstmuseum, der rummer en lang række af billedhugger Bertel Thorvaldsens kunst, samlinger tegninger og skitser til skulpturer og relieffer. Som det eneste sted i verden kan du her se alle hans samlede værker. Med den ikoniske gule farve og et udseende, der har hentet inspiration fra det peripterale tempel fra antikken, er muséet bestemt et besøg værd.

Spis hos Broens Gadekøkken

Kommer du fra vandet i en GoBoat eller på gåben eller på cykel fra Nyhavn over Inderhavnsbroen lander du ved Broens Gadekøkken, der med en udsigt direkte ud til vandet og Skuespilhuset, er et centralt placeret street food marked. Her er der stadeholdere, der serverer mad fra hele verden og læskende drikkevarer. På pladsen foran madmarkedet er der fyldt med langborde og strandstole ud til vandet, hvor du kan nyde din mad og drikke alt imens du kigger på havnens pulserende liv. I vintermånederne åbnes en stor skøjtebane.

Copenhill

Når du sejler bagom Christiania og hen mod Tømmergraven og Maskingraven, vil du hurtigt kunne se Copenhill tårne op bag træerne. Copenhill kaldes også for Amager bakke, og ligner mest af alt en sammensmeltning af et bjerg og en stor industribygning – hvilket egentlig også er det, man bedst kan beskrive Copenhill som. Siden 2019 har den 85 meter høje bygning, tegnet af af arkitekt Bjarke Ingels (BIG) givet København den første skibakke med en 450 meter lang kunstig løjpe.

Ikke nok med at agere skibakke, er der også en lang række andre rekreative aktiviteter; en stor klatrevæg, et caféområde, flere udsigtsområder, stier og trapper for gående og løbende, der ofte bruger bakken som et sted for deres træning. For besøgende på gåben er der gratis adgang til bakkens top. Copenhill er et helt unikt trækplaster til byen, der inviterer de outdoor-glade til aktiviteter i en højde, der ikke er set før.

Copenhill er egentlig et stort forbrændingsanlæg, der har til formål at være med til at gøre København til en CO2-neutral hovedstad. Anlægget omsætter både erhvervsaffald og dit og mit restaffald til fjernvarme og strøm.

Mastekranen

Sejler du videre i samme retning igennem Tømmergraven og Maskingraven, kommer du forbi det militære område, Nyholm på Holmen. Området er afgrænset af bøjer og afmærkninger, der fortæller sejlende, at det er forbudt at sejle derind.

Siden 1680 har flåden holdt til på det område, vi i dag kender som Holmen. fra 1680 og de efterfølgende år blev flådens virksomheder og forskellige institutioner flyttet til Holmen. Når du kommer sejlende ligger området på din højre side, hvor den meste markante bygning, Mastekranen, er placeret helt yderligt. Mastekranen er fra 1749, og blev i sin tid brug til kølhaling af skibe samt påsættelsen af master. Mastekranen er tegnet af bygmester Phillip de Lange. Det er ikke muligt at besøge Mastekranen med mindre man har en særlig aftale, eller ved Kulturnatten, hvor der helt unikt åbnes op for besøgende.

Listen er et udpluk af vores yndlings seværdigheder i København. De er alle til at opleve fra vandsiden, hvilket gør en sejltur gennem kanalerne endnu hyggeligere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er det ikke tilladt at sejle ind i Nyhavn?

Det er ikke tilladt at sejle ind i Nyhavn med en GoBoat, da nogle af de større både til kanalrundfart ligger til her. Pladsen er trang da turistbådene og de private både fylder en stor del af kanalen. Det er derfor ikke sikkert for mindre både som GoBoats at sejle rundt derinde.

Hvor må man lægge til kaj?

Når du sejler med GoBoat er der flere steder, hvor det er tilladt at lægge til kaj – enten for at komme på toilettet eller for at købe mad hos nogle af de forskellige restauranter, der ligger langs havnekajen. I hver båd er der vedhæftet er kort, hvor der er indtegnet de steder man må lægge til i en GoBoat. Kortet kan også ses her.

Kan man købe mad direkte fra båden undervejs?

Ja, der er flere steder i havnen, hvor båden kan lægges til kaj direkte ved en restaurant. Det er eksempelvis tilladt at lægge til ved Kayakbar, Teglværket, Broens Gadekøkken, Green Island, Islands Brygge Kulturhus m.m. for at købe mad, der kan tages med på sejlturen. Se de forskellige steder her.

Kan man få en guidet tur?

Nej, på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at få en guidet tur med GoBoat.

Kan man nå og se alle seværdigheder på en sejltur?

I vælger selv hvor længe i ønsket at leje båden. Det er muligt at leje den i 1, 2 eller 3 timer, alt efter hvad behov er. Hvis I ønsker god tid til at komme rundt i alle kanaler og havne, og opleve seværdighederne, så anbefaler vi en 3 timers sejltur. Så er der også tid til noget mad og drikke undervejs.