Sejl under 24 broer i Københavns Havn

Når du sejler rundt i Københavns Havn, møder du mange broer på din vej. Her finder du listen med de 24 broer, som du kan sejle under i en GoBoat eller en anden mindre båd. Vi fortæller om broernes historie, mål, om de kan åbnes eller ej og hvor langt de er fra GoBoats baser i Københavns Havn. Den estimerede sejltid er dog kun et cirka skøn, da forhold som vind, strøm, søgræs og vægt i båden er med til at påvirke den egentlige sejltid. Brug overblikket som inspiration til din næste sejltur i havnen.

Langebro

Som en af byens to bilbroer i København ligger Langebro syd på i forhold til Knippelsbro. Langebro er en dobbeltfaget klapbro, der siden 1954 har skabt passage mellem Indre by og Christianshavn. Broen blev dengang kaldt for Kalvebodbro, fordi den krydsede Kalveboderne. At den senere fik navnet Langebro skyldes, at broen var en del længere end Knippelsbro. Designeren bag Langebro er Kaj Gottlob.

På tidspunktet, hvor broen blev anlagt, var den sydlige del af havnen tæt trafikeret af kulskibe, som fragtede kul til kulpladserne ved Islands Brygge og til H.C. Ørstedsværket. I dag er der nærmest ingen industritrafik i Sydhavnen.

Lille Langebro

Som lillebror til Langebro blev Lille Langebro opført i 2019. Broen ligger ved siden af Langebro og forbinder Vester Voldgade ved BLOX med Langebrogade. Lille Langebro er en cykel- og gangbro, hvis formål er at aflaste Langebro.

Faktisk er broen placeret der, hvor Langebro lå fra slutningen af 1600-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Med den nye forbindelse er der skabt bedre forhold for de mange fodgængere og cyklister, der hver dag krydser broen. Faktisk er der helt op til 10.500 daglige brugere. Brugere der nu ikke længere færdes på Langebro. Udover at aflæste sin “storebror” skabes der automatisk mere liv i områderne nær BLOX på Christians Brygge på den ene side og Kalvebod Brygge på den anden.

Formen på Lille Langbro er anderledes end mange af byens andre broer, da den ikke følger en ret linje, men derimod snor sig en anelse i en blød kurve. For cyklisterne giver det en hældning på broen, der gør at den ikke føles så stejl at krydse.

Bryggebroen

Mellem Islands Brygge og Havneholmen løber Bryggebroen, som på daværende tidspunkt, var den første broforbindelse i København i 50 år. I 2006 var broen færdig med en længde på 190 meter. I 2014 blev broen “forlænget” i form af Cykelslangen, der forbindes til Dybbølsbro. Broen er til fodgængere og cyklister. Bryggebroen er blevet et populært sted at ophænge de såkaldte “elskovslåse“.

Knippelsbro

Mellem Slotsholmen og Christianshavn løber Knippelsbro. Den nuværende bro er den femte af slagsen. Den første udgave af broen blev opført tilbage i 1618-20, hvilket gør det til den ældste forbindelse i Københavns Havn. Navnet til broen kommer fra Hans Knip, der var bropasser omkring 1640. Kendetegnende for Knippelsbro er de to kobberbeklædte brotårne.

Broen er både en gangbro, cykelbro og en af byens to bilbroer. Den anden er Langebro. De to broer er med til at forbinde Indre København med Christianshavn og Amager. Broen er udført med to broklapper, der går op og ned, når skibe skal passere.

Cirkelbroen

Cirkelbroen er måske en af byens smukkeste broer. Den forbinder Christiansbro med Applebys Plads ved udgangen af Christianshavns Kanal. Arkitekten bag broen er dan dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. I 2015 stod broen klar.

Olafur Eliasson udviklede broen som en svingbro med visuel inspiration fra sejlskibe, med sine fem forskudte cirkelformede platforme i forskellige
størrelser. I midten af hver cirkel tårner en mast op i midten. Formålet med broen var og er fortsat at fremme dialogen om, hvad et dynamisk byrum har af muligheder. Det er ikke blot meningen, at broen skal
fungere som passage fra et sted til et andet, det er i lige så høj grad med et håb om, at fortælle en historie. Historien om, hvad der foregår inde bag havnefronten – intimiteten man finder langs og på kanalerne i Christianshavn.

Inderhavnsbroen (Kyssebroen)

I 2016 stod Inderhavnsbroen, der forbinder Nyhavn og den grønlandske handelsplads på Christianshavn, endelig færdig. Med sine 180 meter fungerer broen som en cykel- og gangbro, men er samtidig også en skydebro, der åbner for gennemsejling.

Når de to stålbrofag på 250 ton åbner, opstår en åbning på 50 meter. Når de to brofag igen mødes, ledes tankerne hen på et kys, deraf kaldenavnet Kyssebroen. Med inspiration fra et af verdenshistoriens mest ikoniske værker af Michelangelo i Det Sixtinske Kapel. Værket forestiller to hænder – Gud og det første menneske på jorden, hvis pegefingre næsten mødes. Arkitekten bag Inderhavnsbroen, Cezary Bednarski, havde kunstværket i tankerne, da han designede broen i forhold til måden, de to brofang møder hinanden på midten.

Med færdiggørelsen af Inderhavnsbroen var Havneringen fuldendt. En rute for gående eller cyklister, der giver folk mulighed for ture langs og omkring havnen på forskellige ruter.

Trangravsbroen

Trangravsbroen forbinder Christianshavn og Arsenaløen, der hvor Christianshavns Kanal munder ud i Trangraven. Broen var i sin tid en gave til København fra A.P. Møller Maersk og hans kone Chastine Mc-Kinney Møller (AP Møller Fonden).

Broen har et noget anderledes udseende end mange af byens andre broer, da den er trebenet. Broen består af to gang- og cykelbroer, der skaber forbindelse mellem Christianshavn og Arsenaløen, og Arsenaløen med Holmen.

Trangravsbroen er tænkt som en del af et større projekt om at forbinde Nyhavn med Holmen. Trangravsbroens udtryk er minimalistisk, og når broen er opslået, kan den godt ligne en sommerfugl.

Proviantbroen

Som en forlængelse af Trangravsbroen ligger den minimalistiske Proviantbro som en afstikker, hvor de to tilsammen gør det let tilgængeligt at komme fra Indre By til Holmen og omvendt. Broen, der stod færdig i 2014, er en smallere cykelbro, der parallelt med Frederiksholmsbroen, forbinder Arsenaløen med Holmen. Proviantbroen har en “hajfinne” på langs, der opdeler cyklister og gående.

Inderhavnsbroen, Trangravsbroen og Proviantbroen udgør tilsammen et større projekt om at forbinde Holmen med Indre By.

Frederiksholmsbroen

Frederiksholm og Arsenaløen på Holmen forbindes af den oplukkelige Frederiksholmsbro, der er en del af Danneskiold-Samsøes Allé. Med broen sikres der let passage for de mange besøgende, fra både den indre del af København, men også Christianshavn og Amager, der skal besøge Refshaleøen. På Refshaleøen ligger det populære madmarked, Reffen, som hvert år har mange tusinde besøgende. Derudover ligger der også en række andre velbesøgte steder, som La Banchina, Lille Bakery, Copenhagen Contemporary, Amass, et klatrecenter, Copenhill og mange andre, der gør en tur mod Refshaleøen meget attraktiv. Der er ingen tvivl om, at broen er en vigtig forbindelse for københavnerne og turister.

Nyholmsbroen

Nyholmsbroen er en af de mindre broer i Københavns Havn. Med Tømmergraven på den ene side og Maskingraven på den anden forbinder Nyholmsbroen Danneskiold-Samsøes Allé med Kongebrovej. Broen gør det tilgængeligt at komme fra Holmen over til området, hvor den populære restaurant Noma ligger.

Nyholmsbroen er tilgængelig for både gående, cyklister og biler. Ligesom Frederiksholmsbroen er ligesom Nyholmsbroen en afgørende del af infrastrukturen i forhold til at give let adgang til Refshaleøen

Teglværksbroen

I den sydlige del af havnen, helt nede ved kanalbyen i Sluseholmen, ligger Teglværksbroen. Broen er en klapbro, der forbinder beboerne på Sluseholmen med Teglholmen. Teglværksbroen er både en bil-, cykel-, og gangbro, der kan åbnes, når sejlskibe skal passere for at komme ind i Teglværkshavnen. Broen har haft en stor betydning for infrastrukturen i den sydlige del af Københavns Havn, der har gjort adgangen til bydelen langt mere ligetil, for især fodgængere og cyklister.

I Sluseholmen bor der omkring 1800 beboere, der med broen har fået en nem passage til Teglholmen.

Bryghusbroen

Bryghusbroen er en klapbro fra 1935, der skaber forbindelse over den ene ende af Frederiksholms kanal på Christians Brygge lige ved BLOX. Da broen blev anlagt førte den oprindeligt også jernbanesporet fra Københavns havnebaner over kanalen. I 1972 blev sporerne dog fjernet.

Bryghusbroen er en af Københavns mindre broer, men danner alligevel passage for både, gående, cyklister og biler.

Broen åbnes re gange om året, men det sker kun i forbindelse med serviceeftersyn. Til daglig er det kun mindre både som private motorbåde og udlejningsbåde, der sejler under broen.

Gangbro over Frederiksholms Kanal

På havnefronten ved Frederiksholms kanal blev der i 2016 anlagt en midlertidig gangbro. Broen var tiltænkt fodgængere, så turen over kanalen blev lettere, mens byggeriet ved BLOX stod på. Broen løber fra det sydlige hjørne af Christian 4’s bryghus over til Bryghusgade. Da broen kun var tænkt som en midlertidig løsning, kan den let løftes og flyttes af en kran.

Broen fik aldrig et navn, da dens levetid var sat til at være en del kortere end den egentlig har levet. Det er uvist, hvorvidt broen får lov til at blive, eller om den bliver fjernet igen som først planlagt.

Prinsens Bro

Den første Prinsens bro blev opført tilbage i 1682. Broen ligger som den første ved indløbet til Frederiksholms Kanal, tæt på Christiansborg. I 1926 blev en ny bro bygget, der holdt helt til 2017, hvor en renovering af broen blev foretaget. Broen fra 1926 vidst sig dog at være i for dårlig stand til at redde, så kun elementer fra broen blev bevaret, mens resten blev erstattet. Broen, der fører fra Tøjhusgade på Slotsholmen til Ny Kongensgade er i dag heldigvis i god stand uden fare for nedstyrtning.

Den nye Prinsens bro er en kombination af elementer fra den oprindelige og moderne forbedringer. Broens oprindelige bropiller og lygtepæle er blevet genbrugt i den nyeste version, mens brodækket er udskiftet. Broen har en central placering tæt på Christiansborg.

Marmorbroen

Over Frederiksholms Kanal løber Marmorbroen, der forbinder ridebaneanlægget ved Christiansborg Slot med Ny Vestergade. Marmorbroen har fået sit navn, da fortovene på broen er belagt med norsk marmor, mens broen er beklædt med sandsten.

Nikolaj Eigtved er tegneren bag broen. Oprindeligt var det tiltænkt, at broen skulle have været en vindebro, men Eigtved ønskede, at broen i stedet skulle have en majestætisk indgang til slottet. Udover selve broen, er Eigtved også tegneren bag de to pavilloner, der omkranser indgangsporten.

Stormbroen

Som forbindelse mellem Stormgade og Slotsholmen løber den lille buebro, Stormbroen. Broen fik sit navn efter 1659, hvor den svenske hær satte et stormangreb ind mod København lige der, hvor Stormbroen ligger i dag. Den gang lå byvolden også der.

Oprindeligt var broen en form for nødudgang fra Slotsholmen, og blev kaldt en løngang. Den nuværende bro er fra 1918 og blev tegnet af arkitekt, Martin Nyrop.

Højbro

I 1700-tallet lå en færgeforbindelse fra Højbro til Amager, hvor der senere blev bygget det vi i dag kender som Højbro. Højbro blev anlagt som en buebro, der skaber overgang mellem Højbro Plads og Slotsholmen.

Den nuværende Højbro blev tegnet af Vilhelm Dahlerup og bygget tilbage i 1878. Både Holmens Bro og Børsbro blev også tegnet af Dahlerup, men det er kun den første af version af Højbro, der står tilbage i dag. De to andre er sidenhen blevet erstattet. I 1960’erne blev broen udvidet til den bredde, den har i dag.

På bunden af Slotsholmskanalen ved Højbro, blev der i 1992 placeret en gruppe af bronzeskulpturer, som forestiller folkevisen Agnete og Havmanden. Skulpturerne er lavet af Suste Bonnén.

Holmens Bro

Over den vestlige del af Holmens Kanal mellem Slotsholmen og Gammelholm, løber Holmens Bro. Broen er lavet i granit og er en buebro, der danner passage over Holmens Kanal. Den nuværende bro blev opført tilbage i 1951. Den oprindelige bro var fra 1878 og blev i sin tid tegnet af Vilhelm Dahlerup.

Holmens bro har en ganske central placering i hjertet af København med Holmens kirke på den ene side og på den anden ligger Christiansborg Slot.

Børsbroen

Fra Havnegade over til krydset i Børsgade løber Børsbroen, som er opkaldt efter Børsen, der ligger placeret lige ved siden af broen. Den bro, der ligger der i dag er fra 1933, og erstattede af den oprindelige bro fra 1880. Ligesom Højbro og den oprindelige Børsbro, blev den nye også tegnet af Vilhelm Dahlerup. Broens funktion var at føre jernbanesporet fra den københavnske havnebaner over Slotsholmskanalen.

Christian IV’s Bro

For at lede tra kken væk fra Christians Brygge, blev Christian IV bro bygget i 1961. På den måde blev det muligt at lede tra kken langs vandet af Christians Brygge, under Knippelsbro op ad Niels Juels Gade mod Kongens Nytorv. I 2015 blev broens over- og underside renoveret, samt en fornyelse af kørebanen og etablering af et nyt fortov og en cykelsti.

Børnehusbroen

Børnehusbroen går fra Torvegade over Christianshavns Kanal. Oprindeligt hed den Den Røde Bro og blev opført i 1600-tallet. På daværende tidspunkt var broen meget smal og skrøbelig. Derfor blev den i 1727 istandsat. Broen var dog fortsat lige smal nok til den tiltagende trafik fra hestevogne.

Den nuværende bro er fra 1930´erne, hvor Torvegade blev udvidet til sin nuværende bredde. Navnet Børnehusbroen hentyder til ”Børnehuset” for vanartede, ulydige og forældreløse børn, som blev opført i 1662 hvor Lagkagehuset nu ligger på Christianshavns Torv.

Alfred Nobels Bro

I 2018 blev den nye Alfred Nobels Bro indviet. Broen forbinder de nye bydele (Enghave Brygge og Teglholmen) i Sydhavnen og løber hen over kanalen til Frederiksholmsløbet. Indtil videre er der cykelsti, fortov og vejbane på broen. I 2023 åbnes broen op for bilister, så broen bliver en tilgængelig forbindelse for alle trafiktyper.

Alfred Nobels bro er dog ikke kun tiltænkt som et middel til at komme fra et punkt til et andet. Designet på broen opfordrer de forbipasserende at opholde sig og samles. Over broens vestlige side er der bygget en 70 meter lang skulpturel opholdsbænk med udsigt ud over Frederiksholmsløbet. Bænken er beklædt med træstokke af mahogni. Broen er med sine 70 meter den længste bro i den sydlige del af København.

Broen fik sit navn i stil med de kommende vejnavne på Enghave Brygge, hvor samtlige veje er opkaldt efter modtagere af Nobels Fredspris.

Snorrebro

Snorrebro fører over Sankt Annæ Gade. Navnet på broen stammer helt tilbage fra den første bro, der blev anlagt på stedet. Dengang kunne en “snorre”, som er en form for korsformet bom, kun krydses af gående. Broen blev dengang åbnet med hjælp fra kontravægte, som dog ikke gør sig gældende for broen i dag. Den nuværende Snorrebro blev anlagt i 1924.

Belvederebroen

I Sydhavnen er den noget atypiske Belvederebro placeret. Som forbindelse for cyklister og gående danner broen en overgang mellem Frederiks brygge og Enghave Brygge.

Broens udseende er meget atypisk sammenlignet med de fleste af byens andre broer. Belvederebroen har nemlig fået sit design med inspiration i origami. Broens består af mange sammensætte elementer i form af folede røde stålplader. Pladerne giver både
broen sin styrke og får den til at se ud som om den nærmest svæver. Broens inderside består af en gummibelægning, som er med til at absorbere støj fra passerende. Broens giver et æstetisk roligt indtryk i et ellers gråt og mere groft område.