Tag på en anderledes oplevelse i København

By Signe Greiner

Senest opdateret 13. juli 2023

Vi kender alle følelsen af, at man kan løbe tør for idéer og mangler inspiration til hvad man kan lave, når man skal hygge sig med sine venner eller familie. Ofte er det de samme aktiviteter man laver igen og igen. Selvom det er hyggeligt at spille bold med vennerne, mødes på stamcaféen eller gå i Tivoli med familien, så kan det indimellem være tiltrængt med lidt forandring. Tag på en anderledes oplevelse i København. En sejltur på en lejet båd giver en intim og enormt hyggelig stemning. Her har I mulighed for at tale, grine og hygge jer ligeså meget I har lyst til. Samtidig med at I oplever København og stemningen på vandet. Næste gang du skal foreslå dine venner en aktivitet, anbefaler vi en tur på vandet.

Alternativ idé til fejring af fødselsdagen

Hold en fødselsdag som dine gæster aldrig vil glemme. Det kan indimellem være svært at finde på ting, der vil gøre fødselsdagen både hyggelig og underholdende, og måske lidt anderledes. Vi har et godt forslag – invitér dine gæster til fødselsdag på vandet, og få en anderledes oplevelse i København. Om du fylder 10, 50 eller 70 år, så vil vi skabe de perfekte rammer for en festlig og hyggelig dag. Medbring selv fødselsdagskage, champagne eller hvad I har brug for, for at gøre dagen helt speciel.

Hvad enten du skal fejre et jubilæum, en arbejdsrelateret succes, fødselsdag, klassearrangement, eller noget helt femte, så kan du gøre det på vandet. Vi vil gøre vores bedste for at skabe de perfekte rammer for netop dit arrangement.

Den perfekte date er på vandet

Mangler du inspiration til din næste date? Og kender du én, der skal forkæles lidt ekstra?
Stemningen til søs kan være fortryllende, og en sejltur på vandet skaber de perfekte rammer for en romantisk date. Som alternativ til en tur i biografen eller en middag på restaurant, kan du invitere din date på en anderledes og intim oplevelse på vandet. Roen på vandet og bådens langsomme tempo giver jer tid til at slappe af og nyde hinandens selskab. I vil passere seværdigheder som I kan beundre og tale om. Vi lover at daten ikke bliver kedelig, selvom tempoet går stille for sig. Der er garanti for at I bliver bragt tættere sammen, og får en oplevelse udover det sædvanlige.

I er velkomne til at medbringe jeres egne drikkevarer og mad, som I kan nyde undervejs. Ellers har I mulighed for at købe både vin, øl og snacks i vores GoDeli på Islands Brygge inden I sejler afsted. Vores picnic-bord i midten af båden sætter de perfekte rammer for en hyggelig og komfortabel middag.

Copenhagen Harbour Canals Lovers Friends Love Date Romantic Sailing Boat Rental GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian

Det perfekte frieri

Mangler du inspiration til et anderledes frieri, så invitér din kæreste ud på vandet og overrask ham/hende med en uforglemmelig oplevelse. Vi har tidligere haft stor succes med frierier ombord på vores både – 100% har sagt JA. Så hvis du leger med tanken om at fri, så vil vi meget gerne skabe de perfekte rammer for jer på den helt særlige dag.

Oplevelser med børn

Har din familie brug for at opleve noget anderledes? Måske leder i efter en aktivitet til weekenden? Saml familien og tag på et eventyr i Københavns Havn. Børnene vil elske det mindst ligeså meget, som du selv vil. En sejltur er en god måde at være sammen på som familie. I har plads og tid til at hygge jer og slappe af, men samtidig også mulighed for at aktivere børnene. Hos GoBoat kan de yngre gæster få fiskenet med på sejlturen, og hjælpe med at passe på havet, ved at indsamle skrald. Derudover kan børnene se Københavns seværdigheder undervejs.

Copenhagen Harbour Canals Family Teaching Sustainability Green Clean Water Sailing Boat Rental GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian

Frokost på vandet

Ryk din næste frokostaftale ud på vandet. Nyd en frokost samtidig med at du får frisk luft, oplever smukke København og nyder selskabet, du selv har valgt at sejle med. Hos GoBoat tilbyder vi mulighed for at bestille mad med til sejlturen i en udvalgt periode, og ellers er du velkommen til at tage egen mad med ombord. Der er også mange skønne take-away muligheder nær GoBoat på Islands Brygge, så du kan få det lige som du vil.

Mødelokale på vandet

Har din virksomhed brug for at variere mødeomgivelserne for at styrke samarbejde og kreativitet, så er et møde på vandet lige noget for jer. På vandet skabes en helt anden intimitet, end den du ellers kan opnå i et indelukket mødelokale. Deltagerne vil hele tiden stimuleres af skiftende omgivelser og frisk luft, hvilket sætter gang i kreativiteten og dermed kan stærke relationer og muligheden for bedre salg udfolde sig i fuldt flor.

Hos GoBoat har vi skabt GoBoat Business for at hjælpe med, at medarbejdere i virksomheder kan udfolde sig socialt og kreativt. Du kan læse mere om GoBoat Business her.

Copenhagen Harbour Canals Companies Meeting Room Fun Creative Employees Events Boat Rental GoBoat

Photo: Abdellah Ihadian

Sightseeing til søs

Om du leger turist i egen by, eller kommer langvejs fra for at opleve smukke København, så er en tur på vandet en alternativ form for sightseeing. Og en helt fantastisk måde at opleve byen på. Fra vandsiden kan du opleve flere af Københavns seværdigheder, herunder Amalienborg, Christiansborg og Thorvaldsens museum. Du kan læse mere om de forskellige seværdigheder og attraktioner, som du kan se fra vandet her.

En god gaveidé

En sejltur på vandet er den perfekte gave til et familiemedlem, kollega, fjern slægtning, ven eller en bekendt, som du vil betænke med noget særligt. Det kræver ingen sejlerfaring at sejle en GoBoat, og derfor er det en gave, som alle kan benytte sig af. Du kan købe et gavekort til en anderledes oplevelse i København lige her, og få det leveret på mail med det samme. Det er en gave, som vil gå lige i hjertet.

Mulighederne er mange – vi glæder os til at byde jer velkomne på vandet!

Ofte stillede spørgsmålet

Er der krav om hvor mange man er i båden?

Man kan være mellem 1 og 8 på hver båd, så det er oplagt til både den intime date og den større forsamling til fødselsdag. Den som sejler båden skal være minimum 18 år, men ellers er alle aldre velkomne ombord på bådene.

Hvad kan vi gøre når vi er mere end 8 som gerne vil sejle?

Der er en kapacitet i bådene på max 8 personer. Hvis I er mere end 8, kan i leje flere både på en gang og fordele jer i dem. GoBoat er eldrevne både og derfor helt lydløse. De er altså helt perfekte, når man er flere både som sejler afsted sammen, da man sagtens kan tale på tværs af bådene.

Må man tage mad og drikke med ombord?

Ja meget gerne! GoBoat er indrette med et picnicbord, så man netop kan nyde en frokost eller snacks på sejlturen. I kan købe mad og drikke i vores GoDeli på Islands Brygge, medbringe jeres eget hjemmefra eller købe fra nærliggende takeaway steder. Læs mere om den perfekte picnic her.

Hvad kan man lave på båden?

Der er mange forskellige ting man kan lave på båden. Man kan spise en dejlig picnic på båden, mens Københavns seværdigheder opleves. Det er også muligt at låne fiskenet og samle skrald under sejlturen, og dermed hjælpe til at holde havnen ren. Det er også muligt at købe noget underholdning med på båden, dette kommer frem når man bestiller en båd via vores bookingsystem.

Skal man have kørtkort for at sejle?

At sejle en GoBoat kræver hverken kørekort eller sejlererfaring. Inden afgang giver crew en grundig gennemgang af bådens funktioner og regler for at sejle. Vi sender ingen ud som føler sig utrykke. Alle kan sejle en GoBoat efter en vejledning.

Related Articles

Arrow left
Arrow right