Seværdigheder i Odense: det skal du se, når du besøger H. C. Andersens by

By Eric Ziengs

Senest opdateret 21. juni 2023

Odense er en by fyldt med historie og spændende seværdigheder. For de fleste leder Odense tankerne hen på vores allesammens H. C. Andersen - af samme grund omtales Odense også ofte som H. C. Andersens by. Udover en masse seværdigheder knyttet til forfatteren, rummer Odense også meget mere end blot det. Læs med og find inspiration til din næste tur til Odense.

Billlede på vej

Med et indbyggertal på lidt over 200.000 er Odense Fyns tredjestørste by. Når du besøger Odense er du garanteret et hav af historiske oplevelser og smuk natur i form af parker og smukke haver. Kom med på opdagelse i Odenses mange seværdigheder. Vi har udvalgt nogle af de bedste seværdigheder.

  • Gåtur i H. C. Andersens by
  • Rådhuset
  • Odense Teater
  • Odense Zoo
  • Danmarks Jernbanemuseum
  • H. C. Andersens barndomshjem
  • H. C. Andersens museum
  • Eventyrhaven (H. C. Andersen haven)
  • Den Fynske Landsby - frilandsmuseum
  • Odense Havn
  • Klosterhaven
  • Den Romantiske Have Sanderumgaard
  • Odense Domkirke

Rådhuset i Odense

I centrum af Odense by, finder man rådhuset, der ligger placeret ved Flakhaven. Denne kaldes i folkemunde for Rådhuspladsen. På denne plads afholdes der årligt en række kulturelle begivenheder, som festivaler, koncerter m.m.. Rådhuset i Odense er opført mellem 1881-1883 og tegnet af arkitekterne J. D. Herholdt og Carl lendorf, der i høj grad fandt inspiration i italienske middelalderbygninger.

Billlede på vej

Odense Teater

Teatret i Odense er en ældre sag, faktisk så gammel, så det er Danmarks næstældste teater. Med over 200 år på bagen, har Odense Teater siden 1796 holdt til i byen. Odense Teater består af 5 scener: Store scene, Teatersalen (ODEON), Værkstedet, Undergrunden og Foyerscenen. Tilsammen har de 5 scener plads til 930 gæster.

Odense Teater er en landsdelsscene. Det betyder, at teatret skal opføre forestillinger, der spænder bredt, med både danske og udenlandske klassikere, mere moderne forestillinger, samt forestillinger rettet mod et yngre publikum og børn. Teatret viser også forestillinger, der indeholder musik og dans.

Billlede på vej

Odense Zoo

Da Odense Zoo åbnede tilbage i 1930, var det under navnet Odense Dyrehave. Blot 3 år senere blev navnet dog skiftet til Odense Zoo. Den zoologiske have var oprindeligt ejet af Christian Jensen, men i 1980 overdrog hans familien haven til Odense Kommune. I dag er havnen en af Odenses mest populære attraktioner, der byder på en skøn oplevelse for hele familien.

Billlede på vej

Danmarks Jernbanemuseum

Placeret i midten af Odense ligger Danmarks Jernbanemuseum. Lige ved banegården i en gammel remisebygning fra 1954, kan du komme helt tæt på dansk jernbanehistorie, når du går på opdagelse på museet. Fordelt på 21 spor kan gamle ikoniske lokomotiver nærstuderes, og det er endda muligt at gå ind i flere af de gamle lokomotiver. Et besøg på jernbanemuseet, er heldigvis ikke kun en oplevelse for den ældre generation. Der er uden tvivl rig mulighed for at de mindste også får en spændende, sjov og lærerig oplevelse ud af et besøg.

Billlede på vej

H. C. Andersens barndomshjem

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Odense er byen, hvor vores allesammens H. C. Andersen voksede op. Det er derfor også oplagt at slå et smut forbi den folkekære forfatters barndomshjem. I Munkemøllestræde midt i Odense by finder du et lille gult bindingsværkshus. Udefra ligner det et hvilket som helst andet gammelt hus fra den tid, men lige netop dette hus, har en helt speciel historie. Fra Hans Christian Andersen var 2 til 14 år, boede hans i huset med sine forældre. Det er ikke et hus, der fortæller om stor rigdom eller velstand. Tværtimod levede forfatteren under mere simple kår i sine barndomsår. Som en ekstra tilføjelse blev der i 2018 anlagt en hyggelig have med blomster og planter, som var de beskrevet fra Andersens værker.

Billlede på vej

H. C. Andersens museum - H. C. Andersens hus

Ej at forveksle med H. C. Andersens barndomshjem, har vi H. C. Andersens museum, som også kaldes H. C. Andersens hus. Museet ligger dog placeret klods op af det lille gule bindingsværkshus, men fylder væsentlig flere kvadratmeter. Hele 5.600 kvadratmeter strækker museets areals sig over. Heriblandt et underjordisk museum, med en dertilhørende have og også et lille børnehus er der. Museumsbyggeriet er tegnet af den japanske arkitekt, Kengo Kuma. I tæt samarbejde med 12 kunstnere fra både Danmark og udlandet, er museets indhold og udstillinger blevet skabt. I en højere enhed mellem design, lyd, lys, kunst og arkitektur udgøres den sanselige oplevelse, som giver et indblik i H. C. Andersens værker og liv.

Billlede på vej

Haverne i Odense

I Odense finder du en masse skønne haver, som alle er et besøg værd.

Kongens Have

I 1720’erne blev Kongens Have anlagt som barokhave tegnet af arkitekt Johann Cornelius Krieger. I dag er store dele af haven dog lavet om, men det er stadig muligt at se elementer fra den gamle have. I Kongens Have ligger Odense Slot, der blev anlagt tilbage i 1720 med inspirations fra den franske stil. Haven blev i sin tid anlagt som en symmetrisk aksehave. Knap 100 år senere blev haven omlagt til engelsk romantisk havestil. Kongens Have bliver den dag i dag ofte brugt til en masse forskellige kulturelle arrangementer, og er generelt et opholdssted for mange besøgende, især om sommeren.


Eventyrhaven - H. C. Andersens Have

Ved Odense Å ligger den lille Eventyrhave, som du kommer hen til ved at krydse en lille træbro, der fører over åen hen til rotunden, som er en lille rund ø placeret i haven. Haven har en masse bede fyldt med forskellige planter og blomster. Siden 1949, har der været en statue af H. C. Andersen i haven - deraf navnet. Selvom de fleste lokale blot bruger betegnelsen: Eventyrhaven. Haven blev anlagt i 1876.

Klosterhaven

Lige ved domkirken ligger klosterhaven, som i helt autentisk stil er geometrisk og detaljerigt udformet. Haven blev i sin tid designet af L. P. Sørensen tilbage i 1920’erne. Det unikke ved klosterhaven er, at du kan finde mere end 125 forskellige urter.

Den Romantiske Have Sanderumgaard

Den romantiske have Sanderumgaard er en knap 200 år gammel herregårdshave, der siden 2010 har budt besøgende velkommen efter en større restaurering. Ved et besøg i den smukke have vil du opleve en romantisk engelsk stil, som typisk gjorde sig gældende i begyndelsen af 1700-tallet. Den type have, som Sanderumgaard er, var faktisk den første af sin slags i Danmark.

Den Fynske Landsby - Frilandsmuseum

På Frilandsmuseet bliver du taget et godt stykke tilbage i tiden. Helt nøjagtigt til det 18. og 19. århundrede. Museet består af gamle landsbyhuse, der gør at du som besøgende træder ind i en tidslomme fyldt med bindingsværkshuse, husdyr, landsbyidyl og en generel følelse af at være til stede i en anden tidsalder. Frilandsmuseet fortæller historien om livet på landet mellem det 18. og 19. århundrede. Mere autentisk bliver det endda også, når frivillige både bor og arbejde i landsbyen, hvor de hver især indtager forskellige roller, som hører sig fortiden til.

Billlede på vej

Odense Havn

Havnen i Odense er et af de “nyere” attraktioner, forstået på den måde, at havneområdet fortsat er i gang med dens rekreative udvikling, der skal gøre hele kajen langs vandet til et hyggeligt sted at opholde sig for besøgende. Fra at vær en mere rå og industriel havn, har indryk fra virksomheder som GoBoat, der udlejer eldrevne både og Mornsol, der afholder SUP-kurser og lader besøgende dryppe lys. Der er en lang række virksomheder, der de seneste år er rykket ind på havnen i målet om at gøre det til et sted, der er værd at besøge.

Odense Havn GoBoat

Odense Domkirke

Odense Domkirke hedder egentlig Sct. Knuds kirke og er bygget tilbage i 1300-tallet. Stilen er gotisk inspireret og bebyggelsen blev påbegyndt af biskop Giscio. Førhen stod en ældre kirke, der dog brændte ned. I krypten kan rester af den gamle kirke ses. Kirken er opkaldt efter Knud den Hellige, der i 1086 blev myrdet i Sankt Albani Kirke, der lå tæt på den nuværende domkirken.

Billlede på vej

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kan man opleve i Odense?

I Odense er der et hav af spændende seværdigheder. Alt fra historiske bygninger, spændende museer, flotte haver, bådture i havnen m.m.

Hvilke seværdigheder er gratis i Odense?

Både Odense Domkirke, de forskellige haver og Odense havnebad er gratis. Derudover er et kig på alle de mange smukke bygninger udefra også en idé, hvis du gerne vil spare lidt penge.