Historien om Københavns Havnebad: Fra urent spildevand til rent badevand

Når solen skinner i København, er det helt naturligt for os at tage ned til vandet og hoppe i. Vi bruger havnen til at bade, sejle kajak og slappe af ved kanten. Sådan har det dog ikke altid været. For halvtreds år siden var vandet i havnen så urent, at du kunne risikere at blive alvorligt syg hvis du hoppede en tur i vandet.

Dengang havnen var lukket for badning

I midten af det tyvende århundrede voksede industrien i byen. Samtidig løb spildevandet fra husstandene direkte ud i havnen uden at blive renset ordentligt først. Det gjorde vandet fuldstændig uegnet til svømning. I løbet af 1950'erne blev forureningen så slem, at myndighederne ganske enkelt forbød både badning og fiskeri. I mange år var havnen et lukket område, som man mest af alt holdt sig væk fra. Havnevandet lugtede ofte fælt, og bunden var dækket af tykke lag af affald og kemikalier. Det var dengang svært at forestille sig, at almindelige mennesker nogensinde ville få lyst til at tage en dukkert i vandet igen.

Beslutningen om at rense vandet

Vendepunktet kom i 1989, da Københavns Kommune bestemte, at de gamle industriområder ved havnen skulle laves om til nye boliger og kontorer. Hvis folk skulle have lyst til at bo og arbejde tæt på vandet, var det nødvendigt at gøre noget ved vandkvaliteten.

For at løse problemet investerede Københavns Kommune mange penge i at ombygge kloaksystemet. Man byggede store underjordiske bassiner, som kan holde på regnvand og spildevand, når det regner meget. I stedet for at det urene vand løber direkte ud i havnen, bliver det gemt i bassinerne og pumpet videre til renseanlægget, når der igen er plads.

Det første havnebad og det digitale varslingssystem

I 2002 nåede man et stort mål, da det første havnebad åbnede ved Islands Brygge. Det var et tydeligt tegn på, at vandet var blevet rent igen. Det er dog næsten umuligt at bygge bassiner, der er store nok til de allerstørste regnskyl. Derfor kan der en sjælden gang imellem stilles krav om, at der løber spildevand ud i havnen.

For at passe på folks helbred opsatte man et digitalt overvågningssystem. Systemet måler konstant vandets kvalitet og regner ud, om der er bakterier i det. Hvis der har været et overløb efter kraftig regn, bliver havnebadet hurtigt lukket, indtil målingerne viser, at det er sikkert at svømme igen.

Fremtiden for vandet i byen

I dag er der mange forskellige badesteder i hele havnen, og området omkring vandet er fyldt med liv, cafeer og restauranter. Badevandet er blevet en fast del af byens identitet, men arbejdet med at passe på det stopper ikke her.

Vejret ændrer sig, og vi oplever flere kraftige skybrud end tidligere. Når der falder ekstremt meget regn på kort tid, bliver byens kloakker hurtigt fyldt op. Det sætter hele systemet under pres og øger risikoen for, at urent spildevand løber ud i havnen igen.

For at sikre at vi også kan bade i havnen i fremtiden, arbejder kommunen med store projekter til klimatilpasning. En af løsningerne er at adskille regnvand fra spildevand i gaderne. Ved at lede det rene regnvand fra tage og veje uden om kloaksystemet via grønne områder, regnbede og underjordiske rør, fjerner man presset fra renseanlæggene.

Samtidig undersøger man hele tiden nye teknologier til at overvåge og rense vandet endnu hurtigere. Målet er ikke kun at bevare de eksisterende havnebade, men også at skabe flere nye badesteder og give endnu bedre vilkår for planteliv og fisk i havnen. Det kræver en konstant indsats, men det er nødvendigt, hvis København skal blive ved med at være en af verdens førende byer, når det gælder rent badevand tæt på hverdagen.