Påskeferie i København: forslag til hele familien

By Eric Ziengs

Senest opdateret 11. november 2026

Mangler du inspiration til, hvad du kan lave i påskeferien i København? Byen har masser at byde på, og der er utallige aktiviteter for både store og små. Uanset om du er på udkig efter hyggelige påsketraditioner med påskefrokost eller kreative aktiviteter, er der noget for enhver smag. Her er nogle af de bedste oplevelser, du kan kaste dig over.

GoBoat Guider til SMK Fridays

Oplev forårsmagien i Tivoli

I påskeferien kan du træde ind i en verden af forår og påskesjov i Tivoli. Haven blomstrer med 20.000 påskeliljer, duftende hyacinter og farverige påskeæg, og der er masser af aktiviteter for hele familien. Susende forlystelser, lækre forårsfristelser og sjove påskeløjer med Rasmus Klump venter. Du kan også hilse på de bløde påskelam og finde påskeæg til årets store æggejagt. Tivoli er det perfekte sted at skabe uforglemmelige påskeminder og nyde den farverige stemning.

Læs mere om en forårsdag i København

  • Tivoli: Åbent alle ugens dage
Christianshavns Færgecafé

Nyd en traditionel påskefrokost

Ingen påskeferie uden smørrebrød! Nyd en klassisk påskefrokost på en af Københavns mange smørrebrødsrestauranter, hvor du kan sætte tænderne i alt fra sild og æg med rejer til lune frikadeller og sprøde fiskefileter – naturligvis serveret med rugbrød og måske en snaps til. Foretrækker du at samle familie og venner derhjemme, kan du selv sammensætte en lækker frokost og nyde hyggen omkring bordet. Uanset hvor du spiser, er påskefrokosten en skøn tradition, der bringer folk sammen! Vores anbefalinger:

GoBoat Guider til SMK Fridays

Gå på loppejagt

I påskeferien er der rig mulighed for at gå på loppemarked i København og gøre unikke fund. Flere markeder popper op rundt omkring i byen, hvor du kan gå på jagt efter alt fra vintage tøj og møbler til retro nips - og måske endda lidt sjovt påskepynt. Det er en oplagt mulighed for at gøre et godt kup og samtidig nyde forårsstemningen. Her er et par forslag til byens loppemarkeder:

GoBoat Guider til SMK Fridays

Slip kreativiteten løs hos Creative Space

Er du en af dem, der elsker at male påskeæg? Så vil du måske også synes, det er sjovt at male på keramik hos Creative Space. Her kan du udfolde din kreativitet og dekorere alt fra kopper og skåle til fine påskefigurer. Når du er færdig, glaserer og brænder Creative Space din keramik, så den får et flot og holdbart finish. En hyggelig og kreativ påskeaktivitet for både børn og voksne! Creative Space har to lokationer i byen:

Picnic i en GoBoat

Se København fra vandet i påsken

GoBoat har åbent i påsken, så du kan opleve byen vågne op til foråret fra vandet. Sejl selv i en GoBoat Classic med plads til op til 8 personer, eller vælg den overdækkede GoBoat Pod, hvis aprilsbygerne melder sig. Vil du hellere læne dig tilbage og lytte? Tag med på en kanalrundfart. I er velkomne til at tage jeres egen påskefrokost med om bord.

  • Islands Brygge 10, 2300 København S
  • Åbent i påsken

Related Articles

Arrow left
Arrow right