Københavns bedste vinsteder: Fra havnefronten til Indre By

By Mikkel Tedaldi

Senest opdateret 20. oktober 2026

Københavns Havn byder på en masse hyggelige oplevelser, både fra vandet og langs kajen. I havnen og de omkringliggende kvarterer finder du flere steder, hvor du kan nyde et godt glas vin. Her har vi samlet vores anbefalinger og fortæller om vinstedernes udvalg, atmosfære og beliggenhed. Nogle steder byder på vin helt tæt på vandet, mens andre gemmer sig i byens hyggelige gader.

Kjær & Sommerfeldt

Kjær & Sommerfeldt blev grundlagt i 1875 og flyttede til lokalerne på Gammel Mønt i 1928. I de historiske lokaler finder du både en vinhandel med et stort udvalg og en vinbar, hvor du kan nyde et glas og gå på opdagelse i husets mange vine.

Der afholdes vinsmagninger, hvor du kan lære mere om forskellige vinområder, producenter og druer. Du kan finde dem på både i København, Aarhus og Odense. Med lokationen i indre by kan du være sikker på, at vinstedet er godt placeret, hvis du vil opleve en historisk vinhandel og vinbar i hjertet af København.

I vinhandlen tilbyder Kjær & Sommerfeldt mere end 1.800 forskellige vine fra særligt udvalgte vinhuse fra hele verden.

Adresse: Gammel Mønt 4, 1117 København K

Rosforth & Rosforth

Under Langebro, på Christianshavn-siden, finder du Rosforth & Rosforth. Her mødes vinhandel og havnemiljø under broen. Stedet er kendt for sit udvalg af naturvine, som du kan nyde ved kajen, når vinbaren holder åbent.

Rosforth & Rosforth beskrives også som en sæsonbetonet sommerbar, så det er en god ide at tjekke åbningstiderne, inden du besøger stedet. Den usædvanlige placering gør det til et af de steder, hvor vinoplevelsen er tæt forbundet med havnen.

Adresse: Knippelsbrogade 10, 1409 København K

Kayak Bar

Kayak Bar ligger ved Børskaj, tæt på Knippelsbro og helt ud til vandet. Stedet fungerer som en café, restaurant og bar, og den flydende terrasse giver udsigt til både havnelivet og byens historiske omgivelser.

Kayak Bar er ikke en specialiseret vinbar, men et oplagt sted at nævne for den afslappede stemning ved vandet. Her kan du bestille mad og drikke, og der afholdes også koncerter og andre arrangementer. Her har du også mulighed for kajakudlejning via det tilhørende Kayak Republic.

Adresse: Børskaj 12, 1221 København K

R Vinbar

På Gammel Mønt ligger R Vinbar, hvor vinen er i centrum. Her kan du vælge mellem et stort udvalg af vine på glas, som løbende skifter, eller gå på opdagelse i vinkortet og bestille en flaske. Personalet fortæller gerne om vinene og hjælper med at finde et glas, der passer til din smag.

Stemningen er uformel, og der serveres også mad som passer til vinen. R Vinbar ligger centralt i indre by og tæt på Kjær & Sommerfeldt, så du kan besøge begge steder, hvis du vil udforske vinudvalget i området. Udvalget spænder bredt, og de skiftende vine på glas giver mulighed for at prøve noget nyt fra besøg til besøg.

Adresse: Gammel Mønt 14, 1117 København K

Anløbet

På den yderste spids af Christian Langes Plads ved Engholmene ligger Anløbet. Vinbaren holder til i en hvid, kirkelignende bygning, der oprindeligt blev opført i 1923 som pumpestation. Bygningen blev flyttet og genopført ved kajen i forbindelse med udviklingen af Engholmene.

Her serveres vin på glas og små snacks, som kan nydes udendørs med udsigt over havnen. Vinbaren holder åbent fredag, lørdag og søndag, så husk at planlægge besøget derefter. Tjek kortet for godkendte steder at lægge til.

Adresse: Christian Langes Plads 16, 2450 København SV

Vinbaren Vesterbro Torv

Vinbaren Vesterbro Torv er en klassisk vinbar med et bredt udvalg fra forskellige europæiske vinområder. Her kan du vælge mellem vine på glas eller bestille en flaske fra vinkortet, som blandt andet har fokus på Bourgogne, Champagne og italienske vine.

Vinbaren serverer også snacks, nordiske tapas og varme retter, så du kan blive hængende over et måltid og et godt glas. Baren ligger et stykke fra havnen, men er et hyggeligt bud, hvis du vil opleve vinlivet i en anden del af København.

Adresse: Svendsgade 1, 1659 København V

Pio Vin & Bar

Pio vin & bar ligger på Bagerstræde på Vesterbro og lægger vægt på gode produkter, en afslappet stemning og et sted, hvor man kan slå sig ned over et glas vin. Vinbaren åbnede i 2017 og har fået sit navn som en hyldest til den gamle Pio Vinhandel på Østerbro. Du kan kigge forbi med venner, på en date eller bare for at tage en pause fra byens tempo. Pio Vin & Bar går op i gode produkter, serveret med kærlighed og ægte passion. Virksomheden har fokus på at skabe en god gæsteoplevelse gennem venlighed, nærvær og personlig service, hvor den direkte kontakt med gæsterne spiller en central rolle.

Adresse: Bagerstræde 2, 1617 København V

Ved stranden 10 vinhandel & bar

Ved Stranden 10 er en hyggelig vinbar og vinhandel midt i København, lige ud til Slotsholmskanalen med udsigt til Christiansborg. Her kan du slå dig ned med et glas vin og nyde den afslappede stemning ved vandet. De har især fokus på naturvine og vine fra mindre producenter, og udvalget skifter løbende. Stedet har også små snacks, der passer godt til vinen, og den afslappede stemning gør det oplagt til en hyggelig afslutning på en dag på vandet.

Adresse: Ved Stranden 10, 1061 København K.

Vinsmagning på vandet med SIPsomm

SIPsomm skaber nærværende vinoplevelser, hvor vinformidling foregår i øjenhøjde og med plads til både spørgsmål, fordybelse og nysgerrighed.

Med en uformel og passioneret tilgang gør SIPsomm vinverdenen tilgængelig for alle, uanset om du er nybegynder eller erfaren vinentusiast. En professionel sommelier guider jer gennem nøje udvalgte vine og deler ud af sin viden, historier og smagsteknikker i en afslappet atmosfære, hvor det gode selskab og den gode smag er i centrum. Oplevelserne kan desuden tages med ud på vandet, hvor skønne maritime omgivelser danner rammen om smagningen.

Adresse: https://maps.app.goo.gl/RSVc7uCJXgeA2UCW6

Related Articles

Arrow left
Arrow right