Klassisk på Kanten - Flydende koncerter i Aarhus
Klassisk på Kanten er et gratis koncertformat, der udforsker den klassiske musik på nye måder i Aarhus Havn. I sensommeren 2023 afholdte vi to koncerter ved trappen ud for Navitas. Koncerterne blev afholdt på vandet med godt udsyn både fra landsiden på trappen, men også fra vandsiden i en båd. koncerterne er en unik mulighed for at opleve klassisk musik på en måde, der måske ikke er prøvet før - under åben himmel og på vand.
Formatet udspringer fra Klassisk på Kyssetrappen i København, som startede tilbage i 2018, hvor musiker Mikkel Grevsen startede konceptet i samarbejde med Det Kongelige Teater, entreprenørfirmaet, Jeudan og GoBoat.
I Aarhus arbejder Mikkel og GoBoat sammen om Klassisk på Kanten i partnerskab med Nicolinehus.
Efter en stort succes med koncerterne forventes det at Klassisk på Kanten vender tilbage i 2024. Vi ses! Alle henvendelse angående Klassisk på Kanten bedes rettes til mikkel@blueblitz.dk.
Klassisk på kanten 2023
1/4
2/4
3/4
4/4
Klassisk på Kanten finder sted på trapperne foran Navitas Bygningen, hvor du kan sidde og nyde udsigten til den flydende scene med klassisk musik. Vi startede i 2023 med en række koncerter. Inden koncertstart afholdes artist talk med det programsatte orkester. Koncerten varer herefter ca. 50 min. Du kan booke en GoBoat hele dagen - først til mølle.
Nicolinehus levere mad og drikkevogn, hvor du kan købe fish’n’chips, snacks, hvidvin, rosé, limonader mv.
Historien bag Klassisk på Kanten
Mikkel Borrisholt Grevsen er kunstnerisk leder på Klassisk på Kanten. Han har siden 2010 arbejdet med at tilgængeliggøre kunst for et publikum, der ikke normalvis møder den. Gennem formatudvikling og som udøvende komponist og musiker formidler han nichegenrer med højt lixtal i tilgængelige rammer.
GoBoat skaber oplevelser på vand i København, Odense og Aarhus, der åbnede i 2022. GoBoat åbnede i 2014 og har i dag 20 lokationer på verdensplan - inkl. UK, USA, Australien og Tyskland. GoBoat er meget mere end blot bådudlejning - derfor er Klassisk på Kanten det oplagte projekt for GoBoat et deltage i.
Tak til Augustinus Fonden, William Demant Fonden og Toyota Fonden, hvis støtte gør det muligt at realisere koncerterne.
Tak til Aarhus Havn, Aarhus Event og Navitas.