FAQ for Classic GoBoat, GoBoat Cruise, Harbor Tours og GoBoat Pod

FAQ for GoBoat Harbor Tours

Booking og afbestilling

Kan jeg få en plads på kanalrundfarten uden at have booket på forhånd?

Vi anbefaler, at du booker på forhånd. Men hvis du har lyst til at tage det som det kommer, så kan du altid prøve lykken og møde op.

Hvordan afbestiller jeg min booking?

Du kan vælge at ombooke eller modtage et tilgodebevis på 100% af beløbet eller pengene retur frem til 24 timer før sejlads. I din ordrebekræftelse finder du et link, hvor du kan redigere din billet eller aflyse din sejltur, og i stedet modtage et tilgodebevis (gyldigt i 12 måneder).

Du kan aflyse din booking og få en refundering ned til 24 timer før afgang. Dette kan ikke gøres automatisk. Læs din bookingbekræftelse, som du har modtaget på email, for at få en refundering. Det tager som udgangspunkt op til 10 hverdage før refunderingen er at finde på din konto.

Hvis der er mindre end 24 timer til din sejltur er det ikke muligt at ombooke, få en voucher eller få fuld refundering.

De 14 dages fortrydelsesret gælder ikke for GoBoat Harbor Tours bookinger jf. § 18, stk. 2 og 3 i forbrugeraftaleloven.

Mad fra Green Island og TS Smørrebrød refunderes ikke. Du kan i stedet hente maden på det oprindeligt bookede tidspunkt, selvom sejlturen er aflyst.

Tilbyder i afbestillingsgaranti?

Nej, GoBoat Harbor Tours kan du ikke tilkøbe en afbestillingsgaranti.

Hvad koster en billet på GoBoat Harbor Tours?

Du kan se de konkrete priser, når du vælger tid og dag i bookingsystemet.

Hvordan booker jeg min billet online?

Du køber enkeltbilletter til en times kanalrundfart på vores bookingside. Vælg antal billetter, dato og afgangstid. Udfyld dine oplysninger, og betal online.

Kan jeg få rabat på billetter til Harbor Tours?

Der er ikke rabat, fordi du køber flere billetter. Den almindelige Harbor Tours varer én time. Du finder den aktuelle billetpris i bookingsystemet.

Jeg kan se, at I er fuldt booket. Er det muligt at skrive sig på en venteliste?

Nej, desværre ikke. Sørg for at booke i god tid.

Kan jeg foretage en større booking i forbindelse med et firma- eller privatarrangement?

Ja, vi tilbyder forskellige løsninger, der tilgodeser dit behov. Læs mere her.

Inden sejlturen

Hvor længe før afgang skal jeg møde op ved GoBoat Harbor Tours?

Du bedes ankomme 15 minutter før afgang for at være sikker på at der er tid nok til instruktioner om sikkerhed.

Hvis du møder op for sent til din afgang og båden er sejlet, kan vi desværre ikke refundere. Så sørg for at være der til tiden!

Kan man parkere ved GoBoat Harbor Tours?

Det er muligt at finde offentlig parkeringspladser på Islands Brygge på de nærliggende gader, tæt på GoBoat.

Er det muligt at komme på toilettet ved GoBoat Harbor Tours?

GoBoat har ikke egne toiletter på Islands Brygge. Du kan bruge toilettet i Islands Brygge Kulturhus, også om vinteren. Gå gerne på toilettet inden afgang.

Hvor er den nærmeste hjertestarter?

Vi har en hjertestarter i vores pavillon hos GoBoat på Islands Brygge 10. Du kan finde den nærmeste hjertestarter undervejs på din rute her eller i app’en TrygFonden Hjertestart.

Er GoBoat Harbor Tours handicapvenligt?

Du selv skal kunne gå ned i vores både og komme op igen. Vi har desværre ingen handicapramper eller lign.

Er det muligt at købe mad og drikkevarer til GoBoat Harbor Tours?

Ja, vi har et bredt udvalg på Islands Brygge. Heriblandt vand, snacks, sodavand, øl og vin.

Hvad hvis det regner, blæser eller tordner?

Båden overdækkes efter behov, og I kan låne tæpper gratis. Klæd jer på efter vejret. I kan også købe bionedbrydelige ponchoer hos os.

Selvom det lyner og tordner, er det stadig sikkert at sejle. Crew vurderer forholdene og beslutter, om en tur skal ændres eller aflyses. Ved kraftig vind kan bådene sejle langsommere, så I muligvis ikke kan nå lige så langt.

Hvis vi aflyser din tur, kan du vælge at ombooke, få et tilgodebevis eller få pengene retur. Vi kontakter dig hurtigst muligt. Hvis du selv ønsker at aflyse, gælder de normale afbestillingsregler.

Under sejlturen

Er redningsvesten inkluderede i prisen ved GoBoat Harbor Tours?

Ja. Redningsveste til voksne opbevares på bådene. Vi har også redningsveste til børn og babyer, som udleveres af personalet på land.

Har GoBoat Harbor Tours redningsveste til børn og babyer?

Ja. Vi har redningsveste helt ned til 5 kg. Redningsveste til børn og babyer udleveres af vores crew på land.

Kræver det sejlerfaring eller sejlerbevis at sejle med GoBoat Harbor Tours?

Nej, det gør det ikke, fordi en kaptajn sejler båden for jer (modsat vores klassiske GoBoat, hvor man selv er kaptajnen).

Må man medbringe egen mad og drikke ombord?

Ja, du må gerne medbringe egen mad og drikke ombord på en GoBoat. Det må ikke være til gene for de andre gæster ombord.

Det er også muligt at bestille hos GoBoat, når du booker online. Det, du har bestilt, vil være klar til dig, når du skal ud at sejle.

Er det muligt at få opbevaret sine ting under sejladsen?

Nej, vi opbevarer desværre ikke personlige genstande. Husk, kun at medbringe, hvad I kan have med ombord. GoBoat fraskriver sig alt ansvar og erstatningspligt over for de personlige genstande, der medtages ombord – herunder elektronik, beklædningsdele osv.

I København, Islands Brygge kan du låne en kædelås til din barnevogn, klapstol og lignende, så du kan fastlåse dem til et cykelstativ i nærheden.

Er Harbor Tours med guide?

Ja. Kaptajnen sejler båden og fortæller om København og seværdighederne undervejs. Guidning tilbydes på dansk og engelsk, og den lille gruppe giver plads til spørgsmål.

Hvad kan jeg se på GoBoat Harbor Tours?

Du kan se vores ruter her.

Regler

Må man drikke alkohol ombord på GoBoat Harbor Tours?

Ja, det er tilladt at indtage øl og vin - ingen hård spiritus. Vi beder om mådehold og god opførsel.

Vi forbeholder os desuden retten til at afvise fulde gæster. I sådan et tilfælde vil der ikke være nogen refundering.

Må man ryge ombord på Harbor Tours?

Nej. Det er ikke tilladt at ryge ombord på Harbor Tours. Det gælder cigaretter, vandpibe og anden rygning.

Hvor gammel skal man være for at sejle med GoBoat Harbor Tours?

Du skal være 18 år gammel for at købe en billet til GoBoat Harbor Tours og kan selvfølgelig købe billetter for dine børn.

Kan man starte GoBoat Harbor Tours et andet sted end Islands Brygge?

Nej, du starter og slutter det samme sted.

Må man have hunde med ombord?

Ja, det må man gerne ved små hunde. Hunde medbringes dog på eget ansvar, og vi har ikke redningsveste til hunde.

Kan jeg holde en polterabend hos GoBoat?

Nej. Vi anbefaler i stedet, at I booker en GoBoat Cruise, hvor I booker hele båden.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du læse vores vilkår og betingelser her.