Foto: Mikkel Nyman
GoBoat lancerer intim kanalrundfart i lækre, overdækkede el-både med varmesæder
Pressemeddelelse
GoBoat udvider nu antallet af vinteroplevelser i Københavns Havn med introduktionen af GoBoat Harbor Tours. Med den nye kanalrundfart kan københavnerne og besøgende købe enkeltbilletter til en guidet tur i en overdækket el-båd med varmesæder inkluderet. Det er et hyggeligt alternativ til at leje en hel båd. Med Harbor Tours oplever man byen fra vandsiden samtidig med, at man har muligheden for at lære nye mennesker at kende. Første sejlads er den 5. december kl. 16.00, og ellers er der daglige afgange (undtagen tirsdag og onsdag i vintertiden).
Foto: Mikkel Nyman
GoBoat Harbor Tours: En social kanalrundfart hele året
Harbor Tours tilbyder kanalrundfarter på én og to timer, hvor passagererne guides forbi nogle af Københavns mest kendte seværdigheder, herunder Nyhavn, Operaen, Christiansborg og Den Lille Havfrue. To-timers turen inkluderer også Reffen, Den Genmodificerede Lille Havfrue og Trekroner-fortet. Med langt færre gæster ombord (maksimalt 9) end traditionelle kanalrundfarter skabes en rolig og eksklusiv stemning. En billet koster kun 199 kr. pr. person for en time, og turene afgår flere gange dagligt. I vinterhalvåret er el-bådene overdækket og har varmesæder.
"Vi ønsker at skabe en anderledes kanalrundfart – en mere intim og afslappet oplevelse, hvor gæsterne i en lille gruppe på maksimalt ni personer kan nyde byens unikke stemning i rolige omgivelser. Med GoBoat Harbor Tours giver vi københavnerne sociale oplevelser i dansk – ja faktisk københavnsk - designede el-både. Harbor Tours sejler hele året," siger Anders Mørck, CEO hos GoBoat.
Læs mere og køb billetter på: https://goboat.dk/da/goboat-harbor-tours
Se Lucia-optoget fra GoBoat Harbor Tours
Den 13. december fejres lanceringen med ekstra sejlads ved Kayakbars årlige Lucia-optog på vandet. Her vil kanalerne være fyldt med flotte kajakker, lys og stemningsfyldte sange. Hvis man ikke er til kajak, er det muligt at se med på afstand fra en GoBoat Harbor Tours-båd.
De klassiske GoBoat-oplevelser – også om vinteren
Ud over Harbor Tours fortsætter de populære GoBoat-sejlture med at være et hit blandt dem, der ønsker at skabe deres egne eventyr. GoBoat er kendt for sine eldrevne blå både, som man selv nemt kan styre. Det er den perfekte vinterudflugt – tæpper kan lånes gratis men husk påklædning til årstiden. Køb drikkevarer og snacks eller medbring selv. Varmesæder kan lejes.
Læs mere og book både på: https://goboat.dk/da/koebenhavn
GoBoat Cruise: Luksus el-bådene sejler også om vinteren
For dem, der ønsker lidt ekstra komfort, tilbyder GoBoat Cruise, der blev lanceret tidligere i år, en luksuriøs oplevelse med en professionel kaptajn ved roret. Denne sejltur, hvor man lejer hele båden med plads til op til 9 personer, giver mulighed for at nyde Københavns Havn og kanaler i stil og afslappethed, med alt fra opvarmede siddepladser til en privat kaptajn i en dansk designet luksusbåd. Bådene sejler på el og er overdækket i vinterhalvåret.
Læs mere og book både på: https://goboat.dk/da/goboat-cruise
The Floating Room til vintermøder
Hvis du søger en unik lokation til vinterens vigtige møder, står The Floating Room klar som et eksklusivt, varmt mødested på vandet på Islands Brygge. Mødelokalet kan lejes på timebasis og byder på alt et normalt mødelokale skal have i form af skærm, WiFi, kamera, toiletter og kaffemaskine. Ikke nok med det, så flyder mødelokalet på sin plads ved Islands Brygge 10. Oplagt til 2024’s sidste og 2025’s første bestyrelses-, ledelses-, salgs- og afdelingsmøder – eller til en ekstraordinær brainstorm.
Læs mere og book lokalet på: https://thefloatingroom.dk/da
Oplevelser på vandet til alle – året rundt
"Med lanceringen af GoBoat Harbor Tours arbejder vi videre med vores mission om at gøre vandet tilgængeligt for alle. Vi tilbyder nu fire forskellige produkter, så familien, vennegruppen, virksomheder og enkeltpersoner eller par kan opleve byen fra vandet på hver deres måde. Vi glæder os til at byde gæster velkommen her i vinteren og er allerede i gang med at forberede os til foråret og sommeren," siger Anders Mørck.
Foto: Mikkel Nyman
Om GoBoat
Siden 2014 har oplevelsesvirksomheden GoBoat sendt gæster på vandet, både nationalt og internationalt. Kernen er udlejning af eldrevne både, hvor livsstil, kvalitetstid, nærvær og dansk design er vigtige nøgleord. Siden har GoBoat udvidet sine produktportefølje med luksus el-både med kaptajn, kanalrundfart og flydende mødelokale. GoBoat skaber unikke helhedsoplevelser og uforglemmelige minder i trygge og komfortable rammer med et højt serviceniveau i fokus. Med en mission om at gøre vandet mere tilgængeligt for alle, er ambitionerne for den danske oplevelsesvirksomhed store, og ønsket om at sprede den maritime livsstil fortsætter. GoBoat er til stede i Danmark, Sverige, UK, Australien, Tyskland, Italien, USA og Colombia.