
Støt Affaldsindsamlingen
I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening er GoBoat med i dette års Affaldsindsamling. Du kan samle skrald fra 13. til 16. april mens du sejler gratis i en GoBoat, eller betale normalpris for bådleje fra 17. til 19. april i København.
Du kan samle skrald og støtte Affaldsindsamlingen og en renere havn.
Danmarks Naturfredningsforening har de sidste 16 år lavet en årlig affaldsindsamling, der har involveret op mod 200.000 danskere, der har hjulpet med at samle affald i naturen. Med affaldsindsamlingen er formålet at sætte fokus på den (alt for) store produktion af affald, der finder sted i Danmark. Udfordringen er at (alt for) meget af det ender i naturen. På veje, i skove, på marker, i vandet og mange andre steder, hvor det sviner, forurener og er til gene for både naturen, dyr og mennesker.
I GoBoat tilslutter vi os intentionen om at forsøge at holde naturen ren. Vi har i mange år opfordret vores gæster til at låne fiskenet med ud på båden for at fjerne skrald fra vandet. En af vores kerneværdier er at værne om og respektere naturen. Som daglige brugere af vandet føler vi en forpligtelse til at tage hensyn og hjælpe der, hvor vi kan. Din og vores fælles deltagelse i Affaldsindsamlingen sætter et endnu større fokus på det massive problem, som affald i naturen er.
Sejl gratis ved at samle skrald!
GoBoats er designet med den sociale oplevelse i tankerne. Hver båd har plads til 8 personer med et picnicbord i midten for at skabe den bedste sociale oplevelse.
Hvorfor så ikke samle affald, mens I hygger jer - og sejle gratis? Fra mandag den 13. april til og med torsdag den 16. april kan du sejle gratis med GoBoat, hvis du samler skrald fra Islands Brygge.
Du kan også samle skrald ind fra 17. april til 19. april, hvor du betaler normalpris for bådleje.
Inden afgang får du udleveret fiskenet til låns og en skraldepose med en QR-kode på, som skal scannes for at registrere affaldet i finder. Så stævner I ud og samler så meget skrald I kan finde, som I kommer i posen. I afleverer skraldet hos GoBoat.
Bemærk, hvis du ikke samler skrald til Affaldsindsamlingen, skal du betale normalpris for sejlturen.

Foto: Abdellah Ihadian