Oplev Odense Havn fra vandet

By Laura Holsteinborg

Senest opdateret 25. maj 2023

Den førhen travle industrihavn er blomstret op og blevet en ny og moderne del af Odense by. I 1992 påbegyndte Odense Havn sin forandring fra en vigtig importterminal til et nyt rekreativt område. Det store industriområde har gjort det muligt at skabe et kreativt åndehul, tæt på byen. Med GoBoat får du muligheden for at opleve Odense Havn og kanal fra et helt nyt perspektiv.

Odense Havn byder blandt andet på moderne arkitektur, en havnestrand, historiske bygninger og meget mere. Vi har lavet en liste over seværdigheder og bygninger, du vil møde på din sejltur, som vi finder ekstra nævneværdige.

Canal Odense Habour

Nordatlantisk hus

Det Nordatlantiske Hus blev i 2013 opført på havnens kultur og oplevelses område, Byens Ø, og blev dermed noget af det første nybyg på Odense Havn. I det nordiske kulturhus har du mulighed for, at opleve en kombination af grønlandsk, færøsk, islandsk og dansk kultur. Huset varetager en række forskellige funktioner. I stueetagen finder du kulturelle oplevelser, som udstillinger og foredrag. Derudover er det muligt, at nyde nordisk inspireret gourmetmad fra Restaurant Nordatlanten eller shoppe nordatlantisk tøj og smykker. På første og anden sal holder det grønlandske hus og de nordatlantiske foreninger til. Disse foreninger agerer blandt andet socialt mødested for grønlandske bosiddende i Odense. Derudover varetager foreningerne en række funktioner indenfor både uddannelses- og socialområdet.

Nordatlantisk hus blev opført for at skabe rammerne for et foreningsliv på tværs og enkeltvis af de nordiske lande. Kulturhuset er en unik mulighed for nysgerrige borgere, at få et indblik i de anderledes kulturer. Udover at være et nordatlantisk kulturhus, er der 25 ungdomsboliger i “Tårnet”.

Se mere om de mange muligheder der er til finde i Nordatlantisk Hus her.

Nordatlantisk Hus

Odins Bro

Med sin næsten 200 meter spændvidde er Odins bro Nordeuropas største svingbro. Odins bro stod færdig i 2014 og har siden gjort det nemmere for bilister og cyklister, nord for Odense, at komme til og fra byen. Odins broen går henover Odense kanal der i 1803 blev gravet ud, for at gøre Odense Havn til en realitet. Kanalen går fra Odense Fjord ind til Odense Havn. Når skibsfartøjer, der er højere end seks meter, skal under broen, kan Odins broen rotere sine cirka 100 meter lange parter, så der skabes fri passage. Med sine fire vejbaner og dobbeltsidede cykelsti, har Odins broen siden 2014 ledt trafikken udenom Odense Havn. Dette har medført, at det blomstrende kulturliv har fået plads til at udfolde sig på Odense Havn, uden at blive forstyrret af pulserende trafik.

Da der skulle findes et navn til den nye og markante bro over Odense kanal, blev der oprettet en navnekonkurrence. Her kom 120 iderige borgere med deres forslag, på det nye navn. Broen endte med navnet “Odins Bro”. Navnet er inspireret af fortællingen om Odenses bynavn, som er opkaldt efter den nordiske gud Odin.

Sailing with GoBoat Odense near Odins Bro

Odense Havnebad

Havnebadet, inderst i Odense Havn, blev i 2013 åbnet for alle de odenseanske vandhunde. Havnebadet har åbent året rundt og det 33 meter lange bassin kan rumme 300 gæster ad gangen. Havnebadet har åben alle dage, på nær den 24. december og den 1. Januar. Der er mulighed for at benytte omklædning, aflåste skabe, brusere og sauna for alle besøgende gæster.

Havnebadet er gratis for alle og er helt ideelt til, at få en frisk dukkert efter en sejltur. I sommermånederne, hvor solen ofte står skarpt over havnebassinet, valfarter odenseanerne til for at blive kølet af. Om vinteren kan de friske vinterbadere benytte sig af de moderne saunaer efter et koldt dyp i bassinet. Om vinteren er vandet delvist opvarmet for at holde bassinet isfrit, så det stadig er muligt at benytte. Grundet vandkvaliteten i Odense Havn er havnebassinet særskilt fra havnevandet. Når du ser havnebadet fra vandsiden, kan du se, at bassinet er hævet over vandet.

Odense Harbour Bath

Promenadebyen

Ved kajen nedenfor Promenadebyen, har GoBoat sin base. GoBoat er blevet en del af et område, der afspejler den moderne og særprægede arkitektur på Odense Havn. Den maritime promenade foran bolighusene, er et afbalanceret anlæg der bryder den stramme og moderne arkitektur. Promenaden har stået færdig siden 2007.

Promenadebyen består på nuværende tidspunkt af fem moderne lejlighedskomplekser, som er de første ud af otte planlagte. Udover de otte lejlighedskomplekser er det planlagt at yderligere otte mindre bygninger skal opføres umiddelbart bagved, og tilsammen skabe rammerne for et luksuriøst lejlighedskvarter, tæt på vandet og byen. Årstiderne Arkitekter står bag designet, der huser nogle af Odenses mest luksuriøse lejligheder, med udsigt over havnen. Bygningerne er op til 10 etager høje og er med til at skabe et dynamisk byliv på og omkring havnen.

Promenadebyen in Odense

Odense Havnestrand

På din sejltur med GoBoat kommer du forbi de 800 tons sand, der danner rammerne for Odense Havnestrand. Den kunstige havnestranden, der blev skabt i et samarbejde mellem Odense Havn og Odense kommune, har siden 2013 været en fast bestanddel af området. Det er muligt at købe kolde forfriskninger fra Fodboldfabrikkens cafe, der ligger lige bag ved stranden.

Når du læner dig tilbage i din lænestol med en drink i hånden, får du næsten følelsen af at være på ferie. På en varm sommerdag er havnestranden yderst attraktiv og sommerklædte mennesker nyder at slikke sol under palmerne.

Odense Harbour Beach

FAF bygningen

Den store og ikoniske FAF bygning er svær at overse, når man befinder sig omkring Odense Havn. Den store hvide bygning blev opført i 1962 og husede foderfabrikken, Fyns Andels Foderstofforretning – også bedre kendt som FAF. Bygningen står i dag tom, efter FAF valgte at flytte deres produktion. Bygningen fik dog ikke lov til at stå tom længe. En række kunstneriske sjæle så potentiale i de store fabrikslokaler, og fabrikken har huset flere kulturelle arrangementer. FAF bygningen blev fra 2016 til 2018 brugt som midlertidig udstillingshal for Kunsthal ULYS, der i perioden havde udstillingsrum i stueetagen. Derudover blev FAF bygningen også brugt under PHONO festivalen, der i 2017 holdte en elektronisk kærlighedsfest, i stueetagen. FAF bygningen er placeret på den afspærret silo ø. Med GoBoat får du en unik mulighed for at se den store bygning på helt tæt hold. Du kan booke din båd her.

The FAF Building in Odense with a GoBoat

Sejl- og Motorbådsklubben FREM

Den lille stribe af lystbåde, der holder til i Odense Havn repræsenterer Sejl- og Motorklubben FREM. I bådklubben er det muligt for fritidssejlere at tage et stop, på deres tur forbi Odense. Den lille hyggelige sejl- og motorklub har gode faciliteter som bl.a. en overdækket terrasse, grill muligheder, toiletter og gode badeforhold. Sejl- og motorbådsklubben har en unik placering kun 15 minutters gågang fra Odense midtby. Medlemmerne af FREM har muligheden for nemt at komme til og fra bylivet efter en sejltur på vandet.

Sejl og motorbådsklubben In Odense

Ofte stillede spørgsmål

Hvor skal man være ekstra opmærksom i Odense Havn?

Når du sejler i Odense havn er det vigtigt at være ekstra opmærksom på store både der sejler ind og ud af havnen. De kan have svært ved at manøvrere uden om dig, og du skal derfor undgå at sejle for tæt på dem

Kan man medbringe mad med på sin sejltur?

Ja!
I en GoBoat sidder man rundt om et picnic bord, der er helt ideelt til at nyde sin medbragte mad og drikke fra. Der er mange muligheder i Odense Havn, for at købe lækker mad og medbringe på sin sejltur.

Hvor mange må man være i en Goboat?

I en Goboat er der plads til 8 personer. Personen der sejler skal minimum være 18 år, men behøver ikke have et sejlbevis for at føre båden.

Hvordan oplever du Odense Havn bedst fra vandet?

Odense Havn er fantastisk fra vandsiden. Med GoBoat får du muligheden for at tage tingene i et roligt tempo. Du er din egen kaptajn og bestemmer selv, hvor du vil sejle hen. Læs mere om GoBoat her.

Må man fortøje båden i Odense Havn?

Ja det er tilladt at fortøje båden i udvalgte områder, så I kan holde en pause. Se vores kort over Odense Havn, hvor fortøjningsområderne er markeret.