Odense Havn har gennemgået en stor forvandling de seneste år, fra at være en vigtig industrihavn til et kulturelt åndehul, tæt på midtbyen. Den nye bydel i Odense Havn er i disse år i fuld udvikling, i målet om at skabe et nyt og attraktivt område, der skal tiltrække liv til denne del af Odense.
Odense k for første gang en rigtig havn i 1803. Et par hundrede kanalarbejdere brugte otte år på at grave den 5 km. lange kanal, som i dag udgør kanalløbet i havnen. Muligheden for at tilgå havnen med større skibsgods, satte gang i væksten for de odenseanske købmænd. Pludselig begyndte pakhuse og endda en kongelig toldbod at skyde op omkring den travle industrihavn. Havnen blev yderligere udvidet i 1885, og op igennem 1900 tallet blev Odense havn et centrum for byens import af kul. Efter mange år med vækst, valgte man i 1992 at begynde udbyningen af havnen til Lindøterminalen. I takt med at Lindøterminalen blev udvidet, opstod planerne om at omdanne Odense Havn til en ny og rekreativt bydel.
Foto: Christoffer Strange
For at integrere den nye og moderne bydel, som en del af Odense by, var det nødvendigt at gøre Odense Havn mere tilgængelige. I 2015 opførte Odense kommune derfor Byens Bro, for at skabe sammenhæng mellem havnen og bymidten. Før byens Bro har Odense Havn været bøvlet at komme til, grundet den tværgående
togbane. Den nye bro har gjort det muligt for cyklister og gående at komme fra bymidten til havnen, på blot 15 minutter. Den nye og nemmere tilgængelighed får pludselig havnen til at virke tættere, hvilket har været med til at fremme livet omkring Odense Havn.
Havnen er i dag karakteriseret af den opblomstrende moderne arkitektur, kombineret med de historiske industribygninger. Området er forvandlet til en bydel, hvor der er plads til alle. Den nye bydel har de seneste år fået opført et hav af lejligheder og almene boliger, for at lokke ere odeanseanere til dette området i byen. Heriblandt er der blevet opført en række ungdomsboliger, der gør det billigt og attraktivt for unge at flytte til Odense Havn. Der skal også være lidt til den kræsne køber.
I Promenadebyen har Årstidernes Arkitekter derfor designet luksuriøse lejligheder, med udsigt over havnen. Lejlighederne er henvendt til folk, der ikke går på
kompromis med design og kvalitet. Havnen er blevet et tifllytningssted, der ikke kun er forbeholdt en lille del af samfundet, men i langt højere grad hele byen. I fremtiden er der store planer for udvidelser og Odense Havn vil i fremover kunne huse mange ere mennesker, der ønsker at bo tæt på by og natur. I mange af de opførte
lejlighedskomplekser har cafe- og restaurantlivet fået en plads i bunden af bygningerne. Her er det muligt at nyde det rekreative miljø, med eksempelvis en god frokost med havudsigt.
Foto: Jacob Christiansen
Odenses nye åndehul, har skabt et rekreativt område, hvor mulighederne for at dyrke fritidsaktiviteter er store. Den unikke placering tæt på vandet og Åløkkeskoven, giver plads til forskellige sportslige udfoldelser. På Byens Ø finder du blandt andet Fodboldfabrikken. En gammel industrihal er blevet omdannet til et
fodboldparadis, for alle der ønsker at vise sin indre Laudrup frem. På Byens Ø finder man også en 18 hullers minigolfbane, en Paddeltennisbane, petanquebaner og muligheder for at dyrke parkour, cross t, skateboard og kajaksejlads.
Det er ikke kun på Byens ø at det er muligt at dyrke sport. Odense Havn har en stor basketballbane, der bliver brugt flittigt. Det er heldigvis ikke kun de lokale odenseanere der finder vej til basketballbanerne. Basket eventet NBA 3X har eksempelvis lagt vejen forbi Odense Havn. NBA 3X er verdens bedste
basketballturnerings svar på en street basket turnering, der turnerer rundt i hele verden. Her gæster store amerikanske sportsstjerner som Karl-Antony Towens.
Det er ikke længe siden, at det blev muligt at tage en forfriskende dukkert i havnebadet, der blev etableret i 2016. Tilknyttet til havnebadet er der både omklædningsrum, sauna samt et delvist opvarmet bassin. Der er gratis entré til havnebadet.
Foto: Oliver Hodal
Området ved Odense Havn er blevet kulturelt samlingspunkt, og det er kun målet at der de næste år skal skabes en endnu større tilslutning.
Hvis man er lokalt kendt i Odense, ringer det nok en klokke, hvis nogen nævner ”Storms pakhus”. Lokalerne blev bygget 1942 og som navnet indikerer, benyttede man stedet som pakhus, for blandt andet træ og emballage. I dag er pakhuset fyldt op af duften af lækker mad og kreativitet. Pakhuset er omdannet til et mekka for
spiseglade mennesker, der ønsker at gå på opdagelse i madens verden. De 14 madboder giver dig mulighed for at få smage alt fra sushi og tacos til lokalt fynsk mad. Storms Pakhus samler kulturelle madoplevelser og giver den gængse borger muligheden for at gå på kulturel og gastronomisk opdagelse nær Odense Havn.
I Storms Pakhus får kreativiteten også lov til at udfolde sig. Henover hele året udnyttes pladsen til rekreative workshops og forskellige events, hvor personer i alle aldre får muligheden for at blive inspireret og være kreative. Der bliver bl.a. afholdt loppemarkeder, koncerter, madarrangementer, krystalworkshops, rosé-yoga
og meget mere
Hos det Nordatlantiske Hus er det også muligt at blive klogere på kulturer, der nødvendigvis ikke ligner den danske. Ved et besøg på Nordatlantisk hus, kan man blive meget klogere på grønlandsk, færøsk og islandsk kultur. De nordatlantiske foreninger har sammen skabt et kulturelt samlested, hvor det muligt at opleve
foredrag, kunstudstillinger, nordisk design og meget mere.
I den yderligere del af kanalen ud mod Odins Bro finder du det kreative sted, Mornsol, som ligger med udsigt lige ud til vandet. Mornsol er en kombination af hyggelig café, kreativt værksted med mulighed for at støbe lys og stand up paddle kurser. Ligesom de andre butikker og aktører i og omkring havnen, har Mornsol et ønske om at aktivere det blå byrum med deres rekreative tiltag
Foto: Oliver Hodal
Man kan hurtigt få brug for mere end blot én dag til at opleve Odense, med alle de aktivitetsmuligheder, som byen byder på. Ikke kun den pulserende storby rummer masser af kulturtilbud – resten af Fyn byder også på spændende oplevelsesmuligheder. Der er rig mulighed for at gøre brug af sommerhus udlejning, hvor du kan finde et hus, der passer til dig og dine behov. Så vil du gerne have god tid og en masse på opleveren, kan du let og hurtigt finde dit ideelle sommerhus Fyn.
Her kan du læse meget mere om de forskellige oplevelser omkring Odense Havn. Ønsker du at opleve mere end havnen, kan du læse om anbefalede aktiviteter og oplevelser i og omkring Odense her.
Hvor ligger GoBoat i Odense?
Hvad sker der i Odense Havn?
Området nær Odense Havn er i udvikling, og der kommer langsomt flere og flere butikker, spisesteder og andet til. Læs mere her.