Danmarks Naturfredningsforening - Affaldsindsamling GoBoat

Affaldsindsamling med Naturfredningsforeningen

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening er GoBoat med i dette års Affaldsindsamling, som finder sted i uge 12 fra den 20.-26. marts i København og fra onsdag den 22.-26. marts i Aarhus. I Aarhus er Letbanen med i indsamlingen.

Danmarks Naturfredningsforening har de sidste 15 år lavet en årlig affaldsindsamling, der har involveret op mod 200.000 danskere, der har hjulpet med at samle affald i naturen. Med affaldsindsamlingen er formålet at sætte fokus på den (alt for) store produktion af affald, der finder sted i Danmark. Udfordringen er at (alt for) meget af det desværre ender i naturen. På veje, i skove, på marker, i vandet og mange andre steder, hvor det sviner, forurener og er til gene for både naturen, dyr og mennesker.

I GoBoat tilslutter vi os intentionen om at forsøge at holde naturen ren. Vi har i mange år opfordret vores gæster til at låne fiskenet med ud på båden for at fjerne skrald fra vandet. En af vores kerneværdier er at værne om og respektere naturen. Som daglige brugere af vandet føler vi en forpligtelse til at tage hensyn og hjælpe der, hvor vi kan. Din og vores fælles deltagelse i Affaldsindsamlingen sætter et endnu større fokus på det massive problem, som affald i naturen er.

Støt Affaldsindsamlingen på vand i en GoBoat og på land

Vil du være med til årets Affaldsindsamling på vandet? Så læs med her.

I uge 12 kan du sejle gratis (2 timer) så længe du deltager aktivt i vores affaldsindsamling. Det indebærer, at du samler affald op fra vandet på sejlturen. Inden afgang får du udleveret fiskenet til låns og en skraldepose med en QR-kode på.

Hvis du sejler lørdag og søndag, er sejlturen til normal pris - du låner stadig et fiskenet og får en skraldepose med en QR-kode på. Til gengæld donerer vi omsætningen på sejlturene til Danmarks Naturfredningsforening.

København

Tidspunkter

Mandag den 20. marts til fredag den 24. marts sejler du gratis, når du samler skrald
Lørdag den 25. og søndag den 26. marts betaler du normalprisen. GoBoat donerer omsætningen fra bådlejen til Danmarks Naturfredningsforening

Hvor samler du skrald?

Du kan samle skrald i hele GoBoats sejlerområde.

Du får udleveret poser hos GoBoat og du afleverer affaldet samme sted.

Book din 2 timers sejltur online og indtast koden: Ai2023 for gratis sejltur mandag-fredag. Bemærk, at hvis du ikke samler skrald og registrerer dig til Affaldsindsamlingen, skal du betale normalpris for sejlturen.

Aarhus

Tidspunkter:

Onsdag den 22. marts til fredag den 24. marts sejler du gratis, når du samler skrald
Lørdag den 25. og søndag den 26. marts betaler du normalprisen. GoBoat donerer omsætningen fra bådlejen til Danmarks Naturfredningsforening

Hvor samler du skrald?

Du kan samle skrald i hele GoBoats sejlerområde. Derudover kan du samle affald i hele Aarhus med særlig fokus på områderne nær Letbanens stationer, Østbanetorvet og Skolebakken. Her udleveres poser onsdag til fredag fra kl. 11.00-15.00 og lørdag til søndag fra 12.00-16.00. Uanset hvor du samler affald, skal det afleveres hos GoBoat på Pier 2. Du bestemmer selv om du vil samle på land, på vand eller begge steder.

Book din 2 timers sejltur online og indtast koden: Ai2023 for gratis sejltur mandag-fredag. Bemærk, at hvis du ikke samler skrald og registrerer dig til Affaldsindsamlingen, skal du betale normalpris for sejlturen.

I begge byer gælder det på vandet, at du inden afgang får du udleveret fiskenet til låns og en skraldepose med en QR-kode på (med mindre du allerede har en i Aarhus fra indsamling på land).

Du kan derudover også selv donere et beløb på 25, 50 eller 150 kroner til Danmarks Naturfredningsforening, når du booker online. Det er selvfølgelig valgfrit. Det kan du gøre uanset om du er med i indsamlingen eller ej.

Ved at booke en sejltur i uge 12 tilmelder du dig automatisk Affaldsindsamlingen. Vi anbefaler, at du sørger for at booke turen hjemmefra, så du er sikret en båd.

Book din 2 timers sejltur online og indtast koden: Ai2023 for gratis sejltur mandag-fredag. Bemærk, at hvis du ikke samler skrald og registrerer dig til Affaldsindsamlingen, skal du betale normalpris for sejlturen.