10 gode grunde til at sejle

By Signe Greiner

Senest opdateret 27. september 2023

Savner du en grund til at sejle? Eller har du svært ved at overtale vennerne og familien om at tage med dig ud i bølgen den blå?

Sejlads er meget mere end blot transport fra det ene sted til det andet. Båden er ikke bare et transportmiddel. For mange er sejlads også en livsstil, en uundværlig hobby og et frirum fra hverdagens stress og jag.

Der findes mange gode grunde til, hvorfor du, vennerne og familien skal sejle, og her har vi samlet 10 af dem.

1. Det er sundt at sejle

Sejlads giver frisk luft til hele besætningen. Sæt dig til rette i båden, og mærk vinden suse. Frisk luft føles dejlig, men det er ikke kun en følelse. Faktisk er det bevist, at havet, kysten og den ro, der kan være på et skib eller en båd, er godt for både krop og sind. Forskning viser således, at et liv ved kysten forbedrer det fysiske helbred, og at det at være omkring vand gør os mere lykkelige og rolige.

2. Du lærer nye færdigheder, når du sejler

Det er ikke sikkert, du føler, at du har nævneværdige kompetencer at bidrage med på sejlturen. Men som med alt andet bliver man jo bedre, når man har samlet sig lidt erfaring. Når du har sejlet et stykke tid, vil du uden tvivl have tilegnet dig en række nye færdigheder. Det kan være, du har lært at kende forskel på styrbord og bagbord. Måske bliver du klogere på det område, du sejler i. Hvis du sejler på en sejlbåd, lærer du måske at binde knob eller læse et vejrkort. Hvis du er ude på havet i flere dage for at fiske, kan det også ske, at du pludselig ved, hvordan man fileterer en fisk. Uanset hvor længe du har sejlet, er der altid noget nyt at lære på vandet.

3. Alle kan sejle

Der findes et hav af hobbyer, man ikke lige giver sig i kast med. Det kan være, du absolut skal købe dyrt udstyr, før du kan gå i gang. Måske skal du have et certifikat, som både koster tid og penge. Og så er der også hobbyer, der tager virkelig lang tid at mestre, før det bare er nogenlunde sjovt.

Sådan er det ikke at sejle.

En af de gode ting ved sejlads er nemlig, at alle kan være med. Du behøver ikke eje en båd, og du behøver ikke nødvendigvis et duelighedsbevis, altså sejladsens svar på kørekortet.

Har du ikke en båd, kan du benytte dig af de mange muligheder for bådudlejning, som findes i Danmark. Du kan leje en båd i den periode, du ønsker, og der er mange typer både at leje. Et godt sted at starte kan være en motordrevet båd, som er let at navigere, og som ikke kræver nogen form for erfaring. Bliver du fanget af livet på søen, kan det være, du snart sejler rundt langt fra kysten, eller du bliver medlem af den lokale klub. Mulighederne er mange og kan altid tilpasses dit niveau og interesse. 

4. Træk stikket ved at sejle

I løbet af dagen bimler og bamler telefonen. Både kolleger, familie og venner vil have fat i dig, og du har for længst glemt, hvor mange skærm-timer du efterhånden er oppe på dagligt.

På vandet har du undskyldning for at slippe for skærmen og de utallige henvendelser.

Selvom du er ude at sejle, har du som regel stadig både signal og internet på telefonen. Men de fleste ved alligevel, at når man er ude at sejle, så står man ikke til rådighed, hverken for chefen, naboen eller andre. Det er en uskrevet regel, at når man er “taget ud at sejle”, så har man stemplet ud for en stund. Så at sejle er også at 'trække stikket' og i et kort øjeblik er du utilgængelig. Hvor afslappende er det ikke?

5. Sejlads giver nyt syn på vante omgivelser

Du har måske set det hele før, men at komme ud på vandet kan give dig et helt andet syn på din hjemby.

Du mener måske, du har set byens vartegn så tilpas mange gange, at du ikke længere kan se noget særligt ved det. Men måske er det bare vinklen, du observerer fra, den er gal med.

At se og opleve et sted fra vandsiden er nemlig en helt anden oplevelse end at opleve stedet fra land. Du kender sikkert oplevelsen af at nærme sig en kystlinje fra vandet: Man ser, hvordan kysten langsomt udvikler sig, man begynder at forstå geografien bedre. Det hele er med til at åbne dine øjne for nye måder at se og opleve et sted. Det er som et sted for første gang.

6. At sejle er en bæredygtig rejseaktivitet

Bæredygtighed er et ord, de fleste af os efterhånden kender. Både hvad angår klima, natur og miljø. Og så er det også noget, vi tænker mere og mere på. Med rette.

Eksempelvis er det ikke specielt bæredygtigt at sætte sig ind i flyveren og rejse langt væk. Men en sejltur kan til gengæld være en bæredygtig måde at nyde fritiden på. Både sejlbåden og den eldrevne båd, man for eksempel kan leje hos GoBoat, er skånsomt for miljøet.

Derudover så er rejsetiden noget af det bedste ved en sejlerferie. De vil de færreste nok sige om en flyrejse. Skal du ud at flyve, er det typisk forbundet med en del besvær. Du skal igennem sikkerhedskontrol, hvor der kan være kø. Du kommer i god tid i lufthavnen, men slipper ikke for at vente. Og når du endelig er ombord på flyet, er der ofte ikke meget plads til at bevæge sig i flysædet.

På en sejltur er selve rejsen ren nydelse. Du har god udsigt til vandet, og ikke så meget som et øjeblik på sejturen føles som ventetid.

7. Sejlads er en god familietradition

Der er noget særligt over at være sammen på en båd. I modsætning til andre hobbyer er sejlads nemlig en aktivitet, hvor alle kan være med, uanset niveau, og det skaber et unikt fællesskab og en masse oplevelser, I kan dele med hinanden. Derfor er sejlads en god familietradition, hvor alle familiemedlemmer kan være med og få stor glæde af tiden på vandet.

Det er på sejlturen, du for en stund ikke tænker på arbejde og et stressende hverdagsliv. I stedet har du overskud til være sammen med dine nære. Her er der plads til at dyrke intimiteten, mens I deler en unik oplevelse i det blå byrum.

8. Oplev den danske natur ved at sejle

Danmark er et lille land, meget mindre end vores naboer. Til gengæld har vi en helt usædvanlig kystlinje. Danmark strækker sig over lidt mere end 8.700 kilometer kyst, hvilket er længere end Brasiliens kystlinje og endda længere end den kinesiske mur. Så selvom vi ikke har meget plads at gøre godt med, må man bare konstatere, at der rigeligt med kystlinje at boltre sig på. Og det er ikke nogen kedelig kystlinje.

Kystlinjen har enorme mængder unik natur, som kun venter på at blive oplevet, og det er svært at finde på en smukkere måde at se den danske natur end til søs.

9. Få stærkere knogler ved at sejle

Når du er ude at sejle, og solen skinner, producerer kroppen rigelige mængde D-vitamin. Det er essentielt for vores knogler, da 90 procent af alt D-vitamin i menneskekroppen kommer fra sollys. På en båd kan du næsten hele tiden solbade, og det giver altså stærke knogler. Men husk solcreme og solbriller og måske en solhat for at forhindre solskader. På vandet er det endda ekstra vigtigt at beskytte sig mod solen, da solens uv-stråling kan spejles helt til 100 procent.

10. Sejlads er en god familietradition

Er du træt af, at du og familien bruger for meget tid derhjemme? Måske er det lidt for nemt at sætte en tv-serie på, og måske er det lidt svært at finde på aktiviteter udenfor? Så burde I overveje en bådtur.

Få andre aktiviteter kan bringe familier sammen som sejlads og sejlsport. Børnene kommer væk fra computeren og skærmen på mobiltelefonen, og i stedet deles familien om opgaverne på båden. Det kan både være de mere avancerede sejlads-opgaver med reb og sejl på et sejlskib, og det kan være mere simple opgaver som at finde vej gennem havnen i en båd som GoBoat. Børnene lærer at arbejde sammen, og de voksne får mulighed for at styre familiebåndet i et sjovt

Det er kun få andre aktiviteter, der kan bringe familier sammen, som sejlsporten kan. Det får børnene væk fra computeren og mobiltelefonen og ud i verden, hvor de kan deles om opgaverne om bord. Børnene lærer teamwork, og sandsynligvis også lidt om geografi, mens de voksne får chancen for at styrke familiebåndet i et sjovt miljø.

Ofte stillede spørgsmål

Er det sundt at sejle?

Det er sundt at sejle, dels fordi du får en masse frisk luft, og fordi du på vandet oplever en unik ro, som er sund for krop og sjæl.

Kan man sejle i Danmark?

I Danmark er der rig mulighed for at sejle en masse. Danmark er en stolt sejlernation, som byder på alle typer for sejlads. Det er både nemt og oplagt at sejle i Danmark, da der er så stor en kyststrækning.