Bliv GRAFISK DESIGN PRAKTIKANT HOS GOBOAT

Er du studerende inden for multimedie design, grafisk design eller lignende? Leder du efter en praktikplads til foråret 2023?  Er du detaljeorienteret, og besidder en masse gå-på-mod? Kan du lide at tænke kreativt, og kunne du forestille dig at arbejde i et energisk og maritimt miljø? Så passer en praktikstilling hos GoBoat måske til dig! 

Hvem er GoBoat

GoBoat blev bragt til live i 2014 i København med et ønske om at gøre vandet tilgængeligt for alle, der har lyst til at stikke til søs. Vi arbejder for at give unikke oplevelser og uforglemmelige minder på vandet til så mange som muligt.

Hos GoBoat har vi respekt for vores omgivelser, og derfor behandler vi vandet med omtanke. Som daglige brugere af havnen har vi et ansvar for at være med til at holde den ren. Den grundlæggende tanke bag GoBoat er derfor også bæredygtig, hvilket går igen i alt fra vores miljøvenlige elmotorer på bådene, solcellerne, der er med til at oplade dem og vores bæredygtige træ, som både pavillionen på Islands Brygge og bådenes borde er bygget i.

Vi har lige nu baser lokaliseret over hele verden, herunder i København, London og Melbourne. Vi vækster flere steder i verden med nye placeringer, mens vi samtidig er ved at indføre nye koncepter. Vi har derfor hele tiden brug for nye ildsjæle, der vil være med til at sprede GoBoats maritime vibrationer.

Hvem vi søger

Vil du være med til at formidle den gode historie om en maritim oplevelsesvirksomhed i udvikling? GoBoat søger en Grafisk Design praktikant til marketingteamet på vores kontor i København. Du bliver en vigtig ressource i implementeringen af vores nye brandidentitet gennem en bred vifte af kanaler. Du kommer til at arbejde med visuel identitet, infografiske materialer og digitale medier samt understøtte vores kommunikation gennem sociale medier. Du kommer bl.a. til at udvikle grafik til flyers, bannere, SoMe og hjemmeside i tæt samarbejde med vores grafiske designer. 

Specifikke kvalifikationer og kompetencer:

  • Studerer grafisk design, multimedie design eller en lignende uddannelse
  • Har kendskab til Adobe Photoshop, Illustrator og InDesign
  • Et skarpt øje for æstetiske detaljer som farver og formatering både fysisk og online
  • Du er detaljeorienteret og har deadline-drevet mentalitet
  • Er struktureret og arbejder godt selvstændigt
  • Har interesse og viden om grafisk design, infografik og webdesign

Hvorfor skal du søge praktik hos GoBoat:

  • Vi skræddersyer en praktikplan, der passer til dine kompetencer og læringsmål.
  • Du vil få en mentor fra marketingteamet, som sørger for at du når dine ønskede mål med praktikforløbet.
  • Du vil komme til at arbejde i en spændende, empatisk og ambitiøs virksomhed i rivende udvikling.
  • Du bliver en del af et stærkt, energisk og ungt team.
  • Vi har en uformel og fremtidsrettet kultur, hvor der er højt til loftet og plads til sjov.
  • Du vil have stor mulighed for at udtrykke dine idéer og udvikle dine kompetencer.
  • Vi vægter det sociale aspekt højt og vi sætter altid pris på en hyggelig fredagsbar. 
  • Mulighed for gratis GoBoat-ture – inden for rimelighedens grænser 😉
Vi forventer opstart midt/slut januar 2023 og praktikperioden er minimum 3 måneder. Praktikstedet er placeret centralt i København K. Vi ser helst at arbejdstiden er på 37 timer om ugen. Send ansøgning (maks. 1 side) samt CV til andrew@goboat.dk på engelsk, da vores grafiske designer er engelsktalende.
 
Ansøgningsfristen er 6. oktober og samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!